Mere om

Arter

Laks

Fiskegenrer

Fluefiskeri

Fiskevande

Å og bæk

Lokaliteter

Gudenåen

Denne artikel

Tog storlaks under geddekonkurrence

Publiceret den 03.05.2010 - 10:17

Thorbjørn Lager vejrede storlaks under geddekonkurrencen.Thorbjørn Lager er "far" til de fantastiske fluegedde-fiskeri, vi har set i Gudenå de seneste vintre samt engageret medlem af bestyrelsen i Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening - og desuden har han en usædvanlig fin næse for store fisk.

De sidste dage i april oplevede Gudenå et fornemt laksefiskeri, der ikke står tilbage for fangsterne i de vestjyske åer. Så da foreningen i weekenden afholdt forårets geddekonkurrence, tog han laksegrejet med til åen.

Som tænkt, så gjort. Han vejrede "laks" og fiskede fra Krumkagen op mod svingene ved Teglværket, da han mærkede fast fisk på rejetaklet. Han så den enorme blanklaks i et lynglimt lige efter hugget. Derpå holdt den sig stædigt i dybet med udflugter op og ned ad åen, mens dens vold-testede Thorbjørns grejer.

Omsider fandt han et velegnet sted til landingen. Men duellen fortsatte og laksen gik længe langs modsatte bred, hvor halefinnen skar gennem overfladen.

På afstand havde en medfisker set Thorbjørns mærkelige krampagtige bevægelser langs åen og kom ilende til, netop som laksens kræfter ebbede ud. Fangeren var næsten lige så træt som laksen, da den voldsomme duel var overstået.I andet forsøg fik de kæmpen på land og vægten viste 17,9 kilo fordelt på 120 cm. Det er i øvrigt hans anden Gudenålaks i år.

Samtidig sætter han ny lakserekord på Bjerringbro-stykket og formand Steffen Toft Jensen påpeger, at det er den tredje nye rekord på fire år. Det skyldes den vellykkede introduktion af laks fra Storå, som allerede har givet forårsfiskeriet i Gudenå en ny dimension.

Selv om Thorbjørn har fanget årets rekordfisk (så vidt!), er Morten Andersens prægtige blanklaks fra i fredags til gengæld kandidat til at blive sæsonens smukkeste. Den var nystegen, dyb og gudeskøn og vejede 10,5 kilo, men længden var kun 97 cm. Den blev fanget på spinner på zone 4.

Se den og de mange andre flotte fangster på www.bjerringbro-sportsfisker.dk
 

Flere nyheder