Trods lang isvinter, truende brunalger og stormende kuling den første konkurrencedag gik årets udgave af Seatrout Open hen og blev rigtig fangstrig. De 10 største ved grejbutikken Go Fishings åbne kystkonkurrence fredag, lørdag og søndag vejede alle over eller lidt under 3 kg. Og det er ikke ligefrem hverdagskost.
- Vejret kom til at bestemme pladserne i den hårde blæst fredag. Stort set alle fisk blev fanget "i læ" ved Storebæltskysten syd for Nyborg samt i de østjyske fjorde - især Haderslev Fjord, beretter Claus Eriksen fra Go Fishing.
- Mønsteret var det samme lørdag morgen, men efterhånden som vinden lagde sig, så klarede vandet op flere steder, og pludselig blandede vestfynske fangster sig i puljen. Markant er det at ingen fisk blev fanget nordpå. Vandet er åbenbart stadig for koldt deroppe, fortsætter Claus Eriksen.
- Søndag morgen bød på havblik og ekstremt svære forhold. Kun ganske få fisk blev indvejet søndag. Stærk vind er klart bedre end ingen vind, tilføjer Claus Eriksen.
I øvrigt kunne mange deltagere berette om sværmende børsteorme - og mange fangne fisk havde børsteorm i maven. Og nogle havørreder havde også spist tobiser. 392 lystfiskere deltog i konkurrencen.
De 10 største
1. Steen Olesen, Odense: 3,85 kg. 67,5 cm. Fanget på flue – Honey Shrimp ved Risinge Hoved/Kerteminde
2. Niels Hougaard, Bogense: 3,55 kg og 65 cm. Fanget i Kolding Fjord på fluen Pattegrisen.
3. Claus Frederiksen, Nr. Åby: 3,25 kg og 67 cm. Fanget på flue/børsteorm i Haderslev Fjord
4. Niels Kongerslev, Holstebro: 3,18 kg og 64 cm. Fanget på flue: The real Børsteorm, Vejle Fjord
5. Eric Maclean, Odense: 3,15 kg og 67 cm. Fanget på Gulp børsteorm ved Bøsøre Strand
6. Jan Stormer, Odense: 3,1 kg og 61 cm. Fanget på Wobler ved Tårup Strand
7. Bernd Kiesl, Rüsselheim, Tyskland: 3,1 kg og 65 cm. Fanget på wobler ved Bøsøre.
8. Jesper Christiansen, Odense: 3,00 kg og 63,5 cm. Fanget på fluen Pattegrisen – Kajbjergskoven.
9. Hermann Baatz, Lüneburg, Tyskland: 3,0 kg og 65 cm. Fanget på blink - Sukkerfabrikken, Assens.
10. Brian Westergård, Langeskov: 2,85 kg og 61,5 cm. Fanget på spin – Stavres Hoved.
|
22.05.2012 - 07:18
|
22.05.2012 - 07:57
|
21.05.2012 - 08:15
|
21.05.2012 - 08:01
|
|
17.05.2012 - 09:05
|
18.05.2012 - 09:09
|
23.05.2012 - 07:30
|
21.05.2012 - 07:51
|
|
23.05.2012 - 07:10
|
18.05.2012 - 08:38
|
17.05.2012 - 09:18
|
17.05.2012 - 09:11
|