Foreningens hjemmeside fortæller ligeledes om en dugfrisk bestandsanalyse, som DTU AQUA har gennemført i Rohden Å/Ørum Å, der strømmer ud på nordsiden af Vejle Fjord ved Daugaard.
I april åbner fiskeriet i åerne med udløb i Vadehavet. Det er vigtigt, at laks og havørreder – der blev mærket ved bestandsanalysen i Kongeåen – skal genudsættes. De er alle nedfaldsfisk, der benyttede Kongeåen som gydevand i efteråret 2009 eller foråret 2010.
Torsdag den 11. marts var Preben Jensen og Per Nonbo fra vandplejeudvalget i Varde Sportsfiskerforening ude for at se på gravearbejdet i forbindelse med Snæbelprojektet og omlægningen af Varde Å. De var taget op på den øvre del af projektområdet opstrøms Nørholm. Da de nåede et stryg lige nedenfor Kybæks udløb fik de øje på en havørred, der stod på stryget.
De fleste vandløb på Lolland, Falster og Møn har en så ringe normalvandføring, at det er helt nødvendigt med kraftig nedbør i vinterperioden, før havørrederne overhovedet er i stand til at gå op for at gyde.
Vintervejret lægger hele tiden nye hindringer i vejen for bestandsanalysen af havørred og laksen i Kongeåen, som Sydvestjydsk Sportsfiskerforening i samarbejde med Vejen og Omegns Sportsfiskerforening, Miljø Centeret Ribe og DTU Aqua påbegyndte i 2009.
Allerede ét år efter, at den nordjyske bæk, Guldbækken, er blevet ført uden om Vestermølle Sø, er vandkvaliteten væsentligt forbedret. Det viser målinger af både vandløbsinsekter og fiskeyngel, foretaget af Ålborg Kommune.
Næsten som en stolt far præsenterer formand for Horsens og Omegens Sportsfiskerforening, Hans E. Nielsen, den nye generation af havørreder, der fremover vil vokse sig store og fangstklare i åerne omkring Horsens og ude i Horsens Fjord.
Den sidste lørdag i januar havde Gels Å Sammenslutningen af 1976, der består af 14 Syd- og Sønderjyske Sportsfiskerforeninger, igen indbudt deres mange fiskeriopsynsfolk til Hotel Vojens til det årlige orienteringsmøde, hvor der bl.a. blev orienteret om det fremtidige arbejde og en eventuel laksekvote i Ribe Å vandsystem og herunder også Gels Å.
Vandplejeudvalget i Sydvestjydsk Sportsfiskerforening blev den tredje lørdag i januar færdig med at stryge de havørreder, der tidligere blev indfanget i Sneum/Holsted Å. Da dagen var omme, havde man 6 liter rogn til rådighed.
Det var en klar og frostkold morgenstund i starten af december, da folk fra Holstebro og Herning Kommune i fællesskab satte gummibåden i Fuglkær Å ved Fuglsang Bro for at finde ud af, om der var fisk i den nyrestaurerede å ved hjælp af elfiskeri. Sådan starter Søren Brandt fra teknik og Miljøafdelingen i Herning Kommune en stemningsrapport fra elfiskeri i den øvre del af den nyrestaurerede Råsted Lilleå.