Landets bedste fluekastere mødes søndag den 15. maj på Lystfiskeriets Dag i Vingsted for at kæmpe om titlen Danmarksmester i fluekast. I konkurrencen skal deltagerne igennem forskellige discipliner med enhånds- og tohåndsfluestang, hvor de dyster på både længde og præcision.
Deltagerne benytter almindeligt fluegrej, og disciplinerne, de skal igennem, minder meget om de fiskesituationer, man kan opleve som lystfisker på en almindelig fisketur.