Mere om

Fiskegenrer

Kystfiskeri

Fiskevande

Kyst

Lokaliteter

Århus Havn

Denne artikel

Tag en dukkert i Århus Havn

Publiceret den 22.07.2010 - 08:10

Denne lystfisker tog allerede forskud på badelivets glæder i juli 2005, da en regnbue stak af med flåd og agn og filtrede det hele ind i pæle og tovværk ved Fiskerihavnen."Du kan hoppe i baljen i 2012. Så er vandkvaliteten i havnen på et niveau med hensyn til bakterier, så det lever op til kravene til badevandskvalitet," siger Claus Møller Pedersen, afdelingschef i Århus Vand til Århus Stiftstidende.

Det har gennem flere år stået lysende klart for mange lystfiskere, at vandet i Århus Havn er blevet renere og renere. Alligevel overrasker det nok mange at vandkvaliteten nu nærmer sig badevandskvalitet.

Den forbedrede vandkvalitet i havnen er et resultat af kommunens spildevandsplan, hvor der over de senere år er investeret massivt i løsninger, så urenset spildevand ikke bliver ledt ud i søer, i åerne Lyngbygårds Å og Århus Å og i bugten.

"Meget er lavet allerede og det sidste er på plads ved udgangen af 2011," siger Claus Møller Pedersen.

Snart må lystfiskerne dele morgenstemningen på havnen med tidlige badegæster.Så nu arbejder Århus Kommune med planer om at etablere et havnebad i den kommende bydel på havnen. Det er dog ingen præcise planer om hvor, badebroerne skal bygges.