Stort og ødelæggende gylleudslip i Uggerby Å

Publiceret den 06.07.2010 - 17:24

Det forsøges at give vandløbet en slags kunstig åndedræt ved at tilføre frisk iltet vand til vandløbet.

Natten til fredag skete et stort gylleudslip på flere tusinde kubikmeter til Bastholm Mølle Å, der løber til Uggerby Å. Ifølge nordjyske.dk skete udslippet, da en landmand var ved at pumpe gylle fra stalden til en helt ny gylletank på en gård nord for Sterup. Tanken var for lille til at indeholde mængden af gylle og løb derfor over med katastrofale konsekvenser for Uggerby Å til følge.

Hjørring Kommune blev først gjort opmærksom på gylleforureningen 10 timer efter udslippet, da en lodsejer længere nedstrøms slog alarm. Kommunen kunne ikke i første omgang lokalisere forureningen og antog, at gylleproppen var blevet fortyndet og uskadeliggjort. Sportsfiskere fra Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn fortsatte dog eftersøgningsarbejdet og fandt fredag aften gylleproppen ved Ilbro, hvor den langsomt bevægede sig nedstrøms og fjernede al ilt i vandet på sin vej – alt imens fiskene panisk forsøgte at undslippe det iltfrie vand.

Hjørring Kommune var lørdag formiddag ikke i stand til at gøre noget ved forureningen, så frustrerede lokale sportsfiskere måtte selv komme op med en løsning, hvis nogle af fiskene og smådyrene i åen skulle reddes. Redningsforsøget endte med at blive store pumper, som skulle ilte åens vand og samtidig knoklede 50 frivillige fra Hjørring-foreningen med at elfiske og midlertidigt fjerne og opbevare alle fisk foran gylleproppen. Fiskene blev efterfølgende udsat opstrøms gyllen, da iltforholdene igen var acceptable.

Det er op til 75 km vandløbsstrækning der har mødt den 2 km lange gylleprop.

Den store indsats fra Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn synes, at have afværget de værste konsekvenser for Uggerby Å, men ødelæggelser er store. Henrik Kassow Andersen, der er formand for Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn, betegner udslippet som en katastrofe for Uggerby Å.

- Vi kunne bare se på, at fiskene døde og 10-20 års fiskepleje er ødelagt, siger Henrik Kassow Andersen.

Status 5. juli er, at folk fra Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn og Hjørring Kommune er i gang med en større undersøgelse af vandløbet. Det er op til 75 km vandløbsstrækning, der har mødt den 2 km lange gylleprop, så der er et stort stykke arbejde forude. De første undersøgelser af smådyrene i åen viser, at der er lidt liv tilbage vise steder, så der er lidt at leve af for de få tilbageværende fisk.

Hjørring Kommune vil ifølge TV2 politianmelde landmanden, som var skyld i gylleudslippet til Uggerby Å.


Hjørring Kommune vil ifølge tv2 politianmelde landmanden som har forårsagede gylleudslippet til Uggerby Å.


 

 

Kommentarer

Gylleudslip

Hvor længe og hvor mange gange skal vi som aktive miljø forkæmpere og frivillige forbredrings folk i de danske åer finde os i at landmænd med ringe agt og indsigt i hvor følsømt alt liv i åerne er, finde os i dette svineri ? Håber at myndighederne vil slå endog meget hårdt ned på disse svinestreger uanset om det er tilsigtet eller uheld ...

Måske retten til at holde dyr som produktiserer gylle (mest svin vel ) skulle fratages folk som gentagne gange laver sådanne katastrofer !