Mere om

Fiskegenrer

P&T

Fiskevande

Put&take

Denne artikel

Storørred sank som en sten mod bunden

Publiceret den 20.08.2010 - 08:19

Martin Bendtsen fra Fyn med sin kæmpe regnbueørred.Martin Bendtsen tog fra Fyn et smut til Lystrupbæk P&T ved Vrads, og han kom ikke til at fortryde sin udflugt. Ti minutter før, fiskekortet udløb klokken 11.45, fik Martin et hug, han sent vil glemme.


To gange viste fisken interesse for Martins syv grams Attack spinner. I tredje kast kom hugget. Martin fortæller:


- Det føltes som en sten, der bare sank mod bunden. Jeg gav modhug og trak den lige så stille op mod overfladen, da jeg havde hørt at det skulle udtrætte fisken hurtigere. Det måtte jeg gøre flere gange, for ørreden kæmpede vildt og tog flere hårde udløb.


- Men til sidst kunne jeg trække den store fisk stille og roligt i land og tage den op med et net. Det tog cirka 20 minutter, fortællerMartin.


Sikkert oppe på land viste vægten 10,7 kilo og målebåndet blev strakt ud på 92 centimeter, så der var virkeligt lagt pres på Martins 0.25 mm line.