Store forventninger til fiskekonkurrencen ved Sneum Å

Publiceret den 22.07.2011 - 07:27

Takket være sidste uges nedbør bliver der igen fanget – og tabt – opgangsfisk i Sneum Å.Takket være sidste uges nedbør bliver der igen fanget – og tabt – opgangsfisk i Sneum Å. Lørdag morgen var Benn Lodbjerg Jensen igen af sted og sikrede sig en dejlig havørred på 68 cm og 3,9 kilo, men også flere andre af foreningens medlemmer er blev belønnet med laks op til 5 kilo og havørreder op til 3,2 kilo.Sydvestjysk Sportsfiskerforening igen i år afholder sin store fiskekonkurrence  i dagene 26. til 28. august.

Netop i denne uge er Skov & Naturstyrelsen blevet færdige med reetablering af å-slyng ved Størsbøl i Sneum Å, og der er nu åbnet op for åens frie løb i de fine nye sving, fortæller foreningens formand Tony Siedentopp.

Den gensnoede strækning ligger i øvrigt lige neden for den plads, hvor Sydvestjysk Sportsfiskerforening igen i år afholder sin store fiskekonkurrence i dagene 26. til 28. august. Foreningen forventer, at mange lystfiskere fra andre forening vil deltage i den hyggelige og spændende konkurrence, hvor der bl.a. tilbydes gratis overnatning i eget telt eller campingvogn blot 150 meter fra Sneum Å. Udover Sneum Å kan der fiskes i Kongeåen og Holsted Å. Der er fine præmier og blandt konkurrencedeltagerne trækkes der lod om for 10.000,- kroner præmier til køb af Simms produkter hos hovedsponsoren Korsholm i Skjern.

Læs mere om Sydvestjysk Sportsfiskerforenings fiskekonkurrence i Danmarks Sportsfiskerforbunds aktivitetskalender.

For yderligere information om det spændende arrangement:
www.sydvestjydsk.dk