Stor opbakning til DM i karpefiskeri

Publiceret den 13.02.2011 - 11:50

Foreningen Danske Karpefiskere afholder i år det første DM i karpefiskeri nogensinde.Foreningen Danske Karpefiskere afholder i år det første DM i karpefiskeri nogensinde. Konkurrencen er inddelt i en kvalifikationsrunde på tre forskellige lokaliteter samt en finale.

Indledende runde afvikles den 20.-22. maj 2011 ved følgende søer:

Pedersborg Sø på Sjælland, Viborg Søerne i Jylland og Lange Sø på Fyn.

Der fisket i 2-mands-hold, og det vindende hold i hver runde går videre til finalen. Finalen afholdes d. 1.-5. juli 2011. ”Finalesøen” offentliggøres først i forbindelse med præmieoverrækkelsen efter de indledende runder.

Der er tale om en storstilet konkurrence, hvor der dystes om en samlet præmie på 40.000 kr. Hovedpræmien er en betalt tur til verdensmesterskaberne i karpefiskeri, som finder sted ved søen Madine i Frankrig til september.

Tilmelding sker efter “først-til-mølle”-princippet, og startede den 1. februar. Interessen har været stor, og det forlyder fra Danske Karpefiskere, at der kun er enkelte pladser tilbage. Der oprettes dog ventelister, så med lidt held kan man stadig nå at deltage i arrangementet.

Yderligere information finder du her: www.danskekarpefiskere.dk