Mere om

Arter

Gedde

Fiskevande

Sø og mose

Lokaliteter

Tissø

Denne artikel

Stor gedde og havørred fanget på Tissø

Publiceret den 27.06.2011 - 08:05

Martin Mortensen med hans flotte havørred på 4,3 kg. bagved ses en meget misundlig Jens Dinsen.Til årets første ferskvandskonkurrence, var der kun tilmeldt 10 medlemmer, da Høng og Gørlev Sportsfiskerforeninger afholdt konkurrence på Tissø. ”Om det skyldtes dårligt fiskeri på søen sidste år, eller at konkurrencen faldt sammen med Kristi Himmelfartsdagen, hvor mange holder fri om fredagen, ved jeg ikke. Men dem, der deltog, havde fantastik fiskeri på Tissø”, fortæller Michael Jacobsen fra Høng Sportsfiskerforening.

Fiskeriet var fantastisk, og der blev fanget ikke mindre end 32 gedder, mere end 200 aborrer og en vaskeægte havørred.

Af de mange fisk, blev kun nogle få aborre i spisestørrelse hjembragt til grill og stegepande.

Konkurrencens største gedde på 8 kg. fanget af Aksel Petersen.”Fiskeriet var lige godt over hele søen”, fortæller Michael og fortsætter. ”Dem, der sejlede ud lørdag morgen, startede i nord-enden, hvor der hurtigt kom aborrer i båden. Gedder blev der også fanget, med den største på 4,7 kg. Men formiddagens flotteste fangst stod vores junior, Martin Mortensen for, idet en havørred huggede på hans blink. Efter en lang fight, hvor ørreden svømmede rundt om båden mere end én gang, -kom den sikkert i kejsen. Den vejede ikke mindre end 4,3 kg. Det var Martins første havørred. Martin fangede også formiddagens største aborre på 1,310 kg”.

Fiskeriet lørdag eftermiddag var knapt så godt, fortæller Michael. Der blev dog taget en gedde på 3,25 kg og en del aborrer.

Søndag morgen fangede to af deltagerne weekendens største gedde.

Der blev i alt fanget 32 gedder og Aksel Petersen fangede den største på 8 kg. Næststørste fangede Preben Christensen og den vejede 4,7 kg. Tredjestørste gedde fangede Tom Rasmussen, som vejede 4,3 kg.

Martin Mortensen med en aborre på 1,310 kg.Konkurrencens største aborre blev fanget af Martin Mortensen. Aborren vejede 1,310 kg, mens den næststørste på 1,2 kg, blev fanget af Preben Nielsen. Der blev ikke fanget sandart.

”Martin Mortensens havørred på 4,3 kg gav ikke nogle præmie i konkurrencen, idet havørreder ikke er medtaget i reglerne, men en fisk i den størrelse er jo en præmie i sig selv”, slutter Michael Jacobsen sin beretning af.