Den svenske sø Vättern er kendt for at huse nogle store gedder, som kan være svære at lokalisere i den kæmpestore sø. Men i sidste uge lykkedes det for Glenn Franzen fra Mullsjö i Sverige.
- Gedden jeg fangede d. 25. april vejede 18,78 kilo og målte 125 cm. Jeg fiskede sammen med min far, og for det meste fisker vi med jerkbaits. Denne dag blev det i stedet til trolling, mens vi havde planlagt at drikke en kop kaffe og få lidt mad, fortæller Glenn og fortsætter:
- Kaffe blev det ikke til. I stedet faldt der et tungt hug på den ene stang. Jeg var hurtigt over den og gav tilslag. Wobleren – en 23 cm’s Westins Jätte i ”Red Hot Black” – havde fisket i 3,5 meters dybde, og nu sad den mellem kæberne på en stor gedde.
Gedden lavede kun tre korte udløb, i løbet af de 2-3 minutter kampen varede. Derefter lod hungedden sig løfte til overfalden og afslørede sin størrelse. Nettet var alt for lille, men det lykkedes at få den ombord.
Her blev den hurtigt målt, vejet og fotograferet, hvorefter den kunne svømme tilbage i dybet.
|
18.05.2012 - 08:57
|
23.05.2012 - 07:10
|
21.05.2012 - 08:01
|
22.05.2012 - 07:29
|
|
17.05.2012 - 09:43
|
18.05.2012 - 09:30
|
17.05.2012 - 09:05
|
21.05.2012 - 08:15
|
|
22.05.2012 - 07:57
|
22.05.2012 - 07:18
|
23.05.2012 - 07:24
|
23.05.2012 - 07:38
|