Pr. 11. juni kl. 8.30 er der indført stop for hjemtagning af laks over 75 cm fra Skjern Å-systemet, idet kvoten på 175 laks er nået. Resten af sæsonen skal alle laks over 75 cm fanget i Skjern Å derfor genudsættes skånsomt.
Det er forsat tilladt at hjemtage laks på den "lille" kvote – altså fisk på eller under 75 cm. Kvoten er her 175 laks, og der er foreløbig hjemtaget 7 laks. Husk dog at hver lystfisker kun må hjemtage én laks om året fra Skjern Å-systemet.
Laksen i Skjern Å er fredet, så det er vigtigt at håndtere den korrekt under genudsætning. I den forbindelse er Danmarks Sportsfiskerforbund i samråd med Fiskeriinspektoratet i Nykøbing Mors nået frem til følgende anvisninger:
- Fangede laks skal genudsættes så hurtigt som muligt.
- Afkrogning bør om muligt ske i vandet
- Løft i halen skal undgås, idet det kan give skader i fiskens rygrad
- Giv fisken ”kunstigt åndedræt” ved at holde fisken i halen med den ene hånd og under bugen med den anden. Snuden vendes op mod strømmen, og fisken føres forsigtigt frem og tilbage i vandet. Når fisken selv kan holde sig oprejst og med kraftige bevægelser forsøger at svømme væk, kan fisken slippes.
- Det pointeres, at fotografering kan ske med stor forsigtighed. Laksen skal være i kontakt med vandet.
Ovenstående betyder naturligvis, at man ikke må veje fiskene.
En korrekt håndtering sikrer en overlevelse på 95-100 % af de genudsatte laks. Læs mere om genudsætning og overlevelse af laks på Skjern Å sammenslutningens hjemmeside http://skjernaasam.dk/php/Index.php?contentid=244
|
04.02.2012 - 07:53
|
07.02.2012 - 10:08
|
08.02.2012 - 08:25
|
04.02.2012 - 08:29
|
|
06.02.2012 - 07:00
|
10.02.2012 - 10:34
|
11.02.2012 - 08:12
|
11.02.2012 - 08:25
|
|
09.02.2012 - 08:25
|
10.02.2012 - 16:00
|
07.02.2012 - 10:08
|
08.02.2012 - 08:10
|