Just som vinterpladserne i Isefjorden begyndte at fiske rigtig godt, lagde isen sig tung og tyk. Hårde frostgrader og ingen blæst gav hurtigt gode betingelser for isdannelser. Tempelkrogen og Vellerup Vig lukkede allerede sidst i januar, og ikke langt inde i februar var det meste af inderbredningen også lukket. Det gav naturligvis andre fritidsbrugere af fjorden nye muligheder bl.a. is-surferne. Isdannelserne gav sågar færgen mellem Rørvig og Hundested problemer, og den 7. februar måtte man indstille ruten pga. is. Der er tale om en uberegnelig is, der bliver skubbet rundt dels af vinden, men også af den kraftige strøm i fjorden. Der er tale om en historisk lukning. Vi skal helt tilbage til vintrene 1982, 1985 og 1986 for at finde en lignende situation, fortæller Orla Pedersen fra Færgefarten til TV2-øst.
Ved Lammefjorden måtte dige og pumpelavet i gang med motorsave for at skære den meget tykke is i stykker, så sluseportene kunne fungere. Oplandet består af mange hundrede hektar landbrugsjord og bebyggelse, og en oversvømmelse ville få katastrofale følger, da det inddæmmede område sine steder ligger syv meter under havoverfladen.
Hvornår isen slipper sit tag i Isefjorden kan kun guderne vide, men en hård vind og varmegrader hjælper naturligvis.
|
17.05.2012 - 09:11
|
17.05.2012 - 09:43
|
18.05.2012 - 09:30
|
21.05.2012 - 07:51
|
|
22.05.2012 - 07:29
|
17.05.2012 - 09:18
|
23.05.2012 - 07:24
|
21.05.2012 - 08:01
|
|
22.05.2012 - 07:57
|
18.05.2012 - 08:38
|
23.05.2012 - 07:10
|
22.05.2012 - 07:18
|