Lars Pedersen fra Bjørnen Sportsfiskerforening har fanget to fantastiske havørreder ved Stevns Klint. Først en havørred på 3 kilo. Dernæst en underskøn havørred på 3,5 kilo.
For nylig tog Lars Pedersen til Stevns Klint, hvor han ankom til fiskepladsen først på formiddagen. De første timer hverken så eller mærkede han noget. Det fik ham dog ikke til at give op, og lidt over middag kom belønningen så i form af et hug fra en mindre havørred. Desværre faldt den af, men Lars fortsatte ufortrødent.
Kort tid efter fik han et nyt hug fra en tungere havørred. Efter en intens fight kunne han jublende lande årets første havørred på 3,0 kilo. Denne smukke fisk blev ikke turens sidste. Lidt senere var den gal igen. En grov havørred havde hugget på blinket, og en ny intens fight udspillede sig.
Heldigvis endte den godt, og Lars kunne derfor lande årets anden havørred på ikke mindre end 3,5 kilo. Hvilken fantastisk dag!
|
03.02.2012 - 10:00
|
04.02.2012 - 07:53
|
08.02.2012 - 08:25
|
08.02.2012 - 08:10
|
|
04.02.2012 - 08:29
|
10.02.2012 - 07:30
|
08.02.2012 - 07:55
|
04.02.2012 - 08:10
|
|
05.02.2012 - 23:25
|
07.02.2012 - 10:08
|
09.02.2012 - 07:55
|
07.02.2012 - 10:09
|