Mere om

Fiskevande

Å og bæk

Lokaliteter

Tude Å

Denne artikel

Spildevand løb i Tude Å i dagevis

Publiceret den 08.03.2010 - 10:04

Tude Å har været udsat for spildevandsforurening.Onsdag i sidste uge opdagede et medlem af Slagelse Sportsfiskerforening, at der strømmede spildevand direkte ud i Tude Å ved Havrebjerg.

Kommunen blev kontaktet, beredskabet fra Slagelse blev tilkaldt, og miljøafdelingen kunne konstatere en massiv forurening af åen.

Årsagen var et cirka to meter langt brud på en trykledning til spildevand.

En beboer tæt på bruddet, har fortalt kommunen, at han så bruddet allerede søndag. Dermed er spildevandet løbet direkte ud i åen i mindst tre dage.

-Det kan næsten ikke blive værre, når alt det spildevand, der skulle være ledt til rensning, løber direkte ud i åen. Vi frygter, at fiskeynglen er blevet delvist ødelagt, siger Bo Gabe, der er afdelingsleder i Miljø og Natur i Slagelse Kommune.
Simon Agerholm, der er medlem af Korsør Lystfiskerforening, var på å-stedet lørdag. Han kunne dog ikke se døde fisk ved sammenløbet af Tude Å og Vårby Å. Enkelte steder lå der dog en del skum.

Til gengæld plejer der at være en del skarv i området, fortæller Simon, men disse var underligt nok pist væk. Man kan jo frygte, det er fordi, fødegrundlaget er forsvundet.  

Kommentarer

Så er det bare med at få

Så er det bare med at få taget kontakt til fiskerikontrollen, og få en tilladelse til en omgang elfiskeri.

Hvis i skal til at søge erstatning gennem et forsikringsselskab, skal i virkelig have beviserne i orden. Tro mig, vi har lige været turen igennem i BLF.

Der skal samles døde fisk (ligger sikkert på bunden) som skal måles, sørg for uvildige vidner, masser af foto, ect. ect.

Vi elfiskede allerede dagen efter vores forurening -10km. inden vi fandt levende fisk.

Et kæmpe regnearbejde blev gennemført og endte med et meget stort erstatningskrav, som vi kun måtte give en lille smule afslag på over for forsikringsselskabet, takket være gode beviser, og en advokat, som faktisk kun sad med til forhandlingen, for en sikkerheds skyld.

Morville

BLF

Spildevand løb i Tude Å i dagevis

Man kan jo ikke forstå,at beboeren ikke har ringet eller gjort noget,men det viser bare at der er nogle der er ligeglade med naturen.

K&B

jm2009