Sommerferiefiskerisjov

Publiceret den 16.07.2010 - 18:44

Deltagerne ved et af arrangementerne ved Paradis Søerne i Esbjerg.Her i skolernes sommerferie afholder Esbjerg Kommunens afdeling for Kultur & Fritid sommerferiesjov for byens alleryngste, og et af arrangementerne er fiskerisjov ved Paradis Søerne i Esbjerg.
Se: http://www.esbjergkommune.dk/borger/kultur-og-fritid/arrangementer/sommerferiesjov.aspx

Dette tiltag, arrangeret af Sydvestjydsk Sportsfiskerforenings juniorafdeling, blev indledt den 13. og 14. juli, hvilket tiltrak mere end en snes unge. Resultatet endte med langt over 100 aborrer og skaller fordelt til alle under højlydt jubel. Fiskene blev naturligvis senere genudsat.

Tirsdag den 10. august går det så løs igen.Tirsdag den 10. august går det så løs igen ved søerne fra kl. 13.00 til 15.00, hvor foreningens mange medhjælpere - erfarne juniorer og garvede seniorer - spreder guldkorn og fortæller, hvordan man kan blive en storfisker.

Deltagelse i arrangementet er naturligvis gratis, og foreningen stiller med udstyret samt godbidder til de kommende lystfiskere.
Læs mere om foreningens juniorafdeling i venstre spalte på:  http://www.sydvestjydsk.dk

Opfølgning efter ferien
Som en opfølgning inviteres de unge og deres forældre den 19. august ud til klubhuset beliggende på Randersvej 47 i Esbjerg, hvor der fortælles bredt om foreningslivet under små konkurrencer med fiskepræmier i sigte.

Denne gavestang blev ranet under et indbrud i forsommeren fra klubhuset.En efterlysning
Sidst, men ikke mindst, efterlyser foreningen stadigvæk en Scierra klasse 7/8 - 9,3 fods fluestang med nummeret 17/50 indgraveret plus foreningens logo. Den gavestang samt andre tre stænger tilegnet vores juniorer blev ranet under et indbrud i forsommeren fra klubhuset. Pinligt, for man stjæler da ikke fra børn.