Lørdag den 4. september fik Al Brian fra Skødstrup endelig forløsning for mange forgæves ture til kysten. En havørred på 5,7 kilo og 81 centimeter lå på land efter en kort morgen ved Molshoved.
- Jeg begyndte at fiske ved syvtiden, og efter en halv times fiskeri kom der gang i mågerne, hvilket kunne betyde, at der også var fisk i farvandet, beretter Al Brian, der valgte at udskyde den planlagte kaffepause og fortsætte fiskeriet. Han fortsætter:
- Efter 20 minutters fiskeri hang blinket fast i en tangbusk; men det kom dog fint fri og begyndte at bevæge sig igen. Det skete igen - blinket greb fat i noget tang, men slap fint fri og begyndte at bevæge sig igen.
- Pludseligt var det bare som om, der intet blink var på. Jeg lavede spinstop og satte gang i blinket igen. Og bang! Så sad fisken der. Jeg kunne mærke, at den var rimelig stor, da den gik mod bunden. Først fightede den længe langs bunden. Så gik havørreden pludselig ud af vandet og tog et pænt udløb. Den tog nok 5 - 8 udløb - nogle længere end andre, og den sprang endnu engang fri af vandet, fortæller Al Brian.
Afslutningen på fighten blev endnu mere dramatisk:
- Da jeg troede, at den var klar til fangstnettet, smuttede den imellem mine ben og trak udefter igen. Panikken bredte sig. Jeg kun komme fri af linen ved at stå på et ben. Det varede kun nogle få sekunder, der føltes uendeligt lange. Men nu var der så meget kontrol over sagerne, at den efter en kort fight kom i nettet.
|
09.02.2012 - 08:25
|
10.02.2012 - 16:00
|
12.02.2012 - 08:10
|
09.02.2012 - 08:05
|
|
10.02.2012 - 11:00
|
08.02.2012 - 08:40
|
10.02.2012 - 10:34
|
05.02.2012 - 23:25
|
|
10.02.2012 - 09:45
|
06.02.2012 - 16:29
|
06.02.2012 - 10:57
|
10.02.2012 - 07:30
|