I foråret fik et gylleudslip på Fyn katastrofale konsekvenser for Stokkebækken. Og i starten af juli dræbte et kæmpeudslip i Nordjylland over 100.000 fisk i Uggerby Å. Begge åer er meget fine gyde- og opvækstvandløb for havørreder. Foreløbig er der i år sket udslip på over fire millioner liter gylle i den danske natur.
Disse alarmerende tal har nu fået socialdemokraterne til at melde sig ind i kampen mod de katastrofale gylleudslip, der med usvigelig sikkerhed rammer landet år efter år.
- Et uheld er et uheld - men når vi ser så mange gylleudslip, er reglerne simpelthen ikke skrappe nok, siger socialdemokraternes folketingsmedlem, Benny Engelbrecht, der også har plads i Folketingets Miljøudvalg.
- Vi vil med øjeblikkelig virkning stille krav til regeringen om at etablere barrierer omkring de tanke, der ligger under hundrede meter fra vandløb, søer og drænrør.
- Og vi vil forbyde, at nye tanke bygges ude i naturen. På sigt skal vi simpelthen af med disse tanke, derfor vil vi etablere en skrotningsordning.
Efter pres fra blandt andre Danmarks Sportsfiskerforbund besluttede regeringen sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale allerede i 2008 at stille krav til landmændene om at etablere volde rundt om gylletanke samt at skærpe sikkerhedskravene til de tekniske installationer. Men efter pres fra især venstre-baglandet løb den daværende miljøminister, Troels Lund Poulsen, fra aftalen og udskød beslutningen indtil i år.
- Regeringen ser ud til at løbe fra sit løfte om gyllebarrier. Vi er nu over seks måneder og 4 millioner liter gylle inde i 2010, og vi har stadig ikke set skyggen af et krav om barrierer, siger Benny Engelbrecht.
Ud over at kræve sikkerhedstiltag såsom barrierer og fuldt funktionsduelige pumper og rør, skal landmanden kunne mærke det på pengepungen, hvis han sløser med gylle-sikkerheden, mener Benny Engelbrecht:
- Vi må ind og se på, hvordan sanktionerne mod gylleudslip kan strammes op. Det er helt sikkert, at risikoen for at skulle betale erstatning vil få landmanden til at tænke sig grundigere om, når han har med gyllen at gøre.
Hør indlag i radioavisen
Hør indslag om socialdemokraternes plan mod gyllekatastrofer her:
http://www.dr.dk/p1/radioavisen (skriv tirsdag klokken 17 i søgefelterne)
|
06.02.2012 - 06:30
|
01.02.2012 - 09:36
|
02.02.2012 - 08:05
|
30.01.2012 - 07:00
|
|
03.02.2012 - 10:00
|
04.02.2012 - 08:10
|
30.01.2012 - 06:46
|
04.02.2012 - 07:55
|
|
02.02.2012 - 07:55
|
01.02.2012 - 10:01
|
03.02.2012 - 07:50
|
03.02.2012 - 08:45
|