Sidste sæsons nærmest katastrofalt dårlige laksefangster i Norge - fra Finmarken i nord til Agder i syd - har fået de lokale fylkes-mænd og private grundejere op af stolene.
De dårlige fangster var et vigtigt ”wake-up-call” til beskyttelse af den vilde laks, og der er nu for denne sæson indført skrappere regler og restriktioner i stort set alle lakseelve.
Det vil derfor være en god ide at tjekke reglerne for sommerens udvalgte elv, inden du rejser hjemmefra. Her følger nogle få eksempler fra nogle udvalgte elve, for at illustrere arten af de indførte stramninger:
I den kendte smålakseelv Mandalselven er der indført en fangstbegrænsning på 1 laks pr døgn pr fisker, fredning af alle havørreder + en forkortelse af sæsonen, således at fiskeriet kun går frem til og med 31. august. (For bare 2 år siden var det tilladt at hjemtage 5 laks pr døgn i denne elv!) Døgnkvoten på 1 laks pr. døgn gælder i øvrigt alle lakseelve i Vest-Agder fylke.
I Orkla i Syd-Trøndelag er der indført en kvote på 8 laks pr. sæson pr fisker, hvoraf kun 4 laks må have en længde over 80 cm. Disse stramninger skyldes, at der er forhåbninger om, at de store vilde hanlaks er bedre til at jage de mindre opdrættede laks væk fra gydepladserne. Derudover må der i elven kun hjembringes 1 laks pr. døgn.
I Gaula blev der indført skrappere regler i 2008, og der bliver tilsyneladende ikke lavet om på disse – det er ligeledes 1 laks pr. døgn og 10 på en sæson, men tjek hellere lige inden afrejsen!
I Lakselv i Finmarken er det i år muligt at hjemtage 2 laks pr. dag, men kun 3 laks over 80 cm pr. sæson. Efter 10. august er alle laks over 80 cm fredet!
Det bliver spændende at se, hvorvidt disse skrappere regler over for laksefiskerne bliver fulgt op af en tilsvarende skrappere lovgivning over for den norske lakseopdrætsindustri, som mange ser som den egentlige årsag til, at vildlaksen i Norge er kommet under så alvorligt et pres!
|
12.02.2012 - 08:00
|
06.02.2012 - 10:57
|
11.02.2012 - 08:25
|
04.02.2012 - 08:10
|
|
11.02.2012 - 08:12
|
07.02.2012 - 10:09
|
11.02.2012 - 07:55
|
08.02.2012 - 08:25
|
|
06.02.2012 - 07:00
|
04.02.2012 - 07:53
|
10.02.2012 - 07:30
|
09.02.2012 - 08:25
|