Mere om

Fiskevande

Å og bæk

Lokaliteter

Køge Å

Denne artikel

Skoleelever slæbte seks tons småsten ud i Køge Å

Publiceret den 15.06.2010 - 08:33

Udkastning af gydegrus.Ottende C fra Skt. Nikolai Skolen lagde alle kræfter i, da de sidst i maj hjalp med at smide seks tons småsten ud i en strækning af Køge Å.

Ud over at hjælpe med at gøre strækningen til et godt levested for åens dyreliv, så de unge også 500 små ørreder på 10-15 centimeter blive sat ud i åen. Og de fik lov at smage nygrillede ørreder fra Hvilested Dambrug, hvor også de små udsætningsørreder kom fra.

Arrangementet i Køge Å var et samarbejde mellem DTU Aqua, Fiskeridirektoratet, Danmarks Sportsfiskerforbund og Køge Sportsfiskerforening.

Formålet med dagen var at udbrede offentlighedens kendskab til dyrelivet i vandløbene – og samtidig vise, hvordan myndigheder og sportsfiskere arbejder sammen om at sikre, at vandløbene ikke ligger hen som døde kanaler, men derimod huser en sand vrimmel af liv.

- Det er vigtigt at få børnene ud i naturen. De skal lære, hvad der går tabt, hvis naturen ikke får hjælp. Det er jo dem, der skal passe på den, når vi andre ikke er her mere, sagde Kaare Manniche Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund under dagens arrangement.

Læs artiklen Skoleelever redder danske vandløb her.