Mange års indædt kamp for fri passage ved Endrup Mølles Dambrug i Sneum Å bærer endelig frugt. Selv om det lige nu ligner en byggeplads, er det alligevel skønt at se bulldozeren og gravkoen planere området, og at den ene lastbilkonvoj efter den anden ankommer med opfyldningsjord, hentet få kilometer borte ved Esbjerg Lufthavn.
Restaureringsarbejdet ved dambruget er en del at det store snæbelprojektet, der består af en lang række miljøtiltag i Sønderjylland, og som skal redde den truede lakseart, snæblen.
Næste skridt bliver at nedbryde stemmet ved møllen og udlægge rigtigt meget gydegrus.
Mere herom findes på: http://www.snaebel.dk/Omr_akt/Omr_Sneum/
Senere på året går man i gang ved sideløbet Holsted Å, hvor noget lignende finder sted ved det nedlagte Bramming og Gørding Fiskeri.
Mere herom findes på: http://www.snaebel.dk/Omr_akt/Omr_Sneum/Bramming/
Sidst, men ikke mindst skal Sneum Å nu lægges tilbage til sine gamle sving fra Motorvejen og ud til Kaj Lykkes Golfklub, hvor der skal etableres flere gydestryg.
Mere herom findes på: http://www.snaebel.dk/Omr_akt/Omr_Sneum/Vaadomraade/
Snæbelprojektet er finansieret af Miljøministeriet samt Skov & Naturstyrelsen under et tilskud fra EU Life Fonden. Også Sydvestjydsk Sportsfiskerforening i Esbjerg har bidraget med deres del i form af et tilskud på 200.000 kr.
|
06.02.2012 - 06:30
|
31.01.2012 - 08:00
|
04.02.2012 - 08:10
|
02.02.2012 - 07:55
|
|
03.02.2012 - 07:55
|
01.02.2012 - 08:23
|
01.02.2012 - 09:47
|
04.02.2012 - 08:29
|
|
02.02.2012 - 08:05
|
01.02.2012 - 10:01
|
01.02.2012 - 09:36
|
30.01.2012 - 07:00
|