Tidlig onsdag morgen den 2. juni oplevede Kasper Emil Nielsen et sælsomt hug, da han tog et morgentræk på det øverste af Skarrild stykket i Skjern Å med en syv centimeters Rapala Tail-dancer wobler.

- Jeg får jeg et lillebitte hug i stangen og strammer straks til. Øv, en smolt tænker jeg. Så trækker jeg den hurtig ind til mig, og da snøren er lige ud foran mig, springer der en kæmpe laks på over 12 kilo 40cm over vandet og lander på siden. Jeg har den efterfølgende på i nogle minutter, hvor den er helt fri af vandet seks gange.

- Men så kommer wobleren stille og roligt vrikkende tilbage til mig. Jeg tænker, om laksen kan havde taget den lille smolt, eller om det var laksen selv, der tog wobleren så stille, fortæller Kasper, der vælger at tage tilbage tidligt næste morgen for at gøre endnu et forsøg:

- Jeg starter 25 meter oven for gårsdagens tabte kæmpelaks for ikke at kaste direkte på fisken, hvis altså den står der endnu. Jeg kaster helt tæt til en lille busk på modsatte side et par meter nedstrøms mig selv.

- Tredje kast samme sted bliver der et kæmpe hul i vandet 1 meter fra modsatte bred. Bang! Så er der ingen tvivl om, at jeg har en rigtig god laks på.

Kasper pifter til sin fiskemakker, som går lidt opstrøms. Og makkeren vil naturligvis gerne se fisken, da han kommer ned til Kasper:

- Da jeg får løftet den op fra dybet et øjeblik, griner min ven og siger: "Jaaaa den er i hvert fald over 6 kilo" . Men jeg kan både se og mærke, at det er lidt af en kæmpe.

- Laksen opfører sig egentlig rimeligt pænt. Jeg forsøger en del gange at få den med mig ned ad åen. Det lykkes et par gange at få den nogle meter med mig, men jeg får den aldrig vendt. Det er den, der bestemmer, og de fleste gange kvitterer den med at gå længere op af åen.

- Efter 35 minutters tovtrækkeri har jeg den helt inde ved kanten på 10 cm vand, hvor min ven, Skøtt, vil tage den i halen. Men igen kaster den sig bare midt ud i åen igen. Vi bliver enige om, at den ikke er træt nok endnu.

Skøtt mener ikke, han vil kunne holde Kaspers storlaks, så han lyner op i fiskevesten og finder en halv meter snor frem og laver en løkke ud af den.

Kasper får langsomt fisken ind til brinken, og Skøtt kravler op bag ved laksen og får listet snoren om fiskens hale og rundt om håndleddet. Han tvivler dog så meget på snor-landingen, at foreslår at lande den med en gaf. Det synes Kasper er en vældig god ide.

- Verden står næsten stille, da vi får hevet laksen halvvejs ind på marken. Det er en blank han-laks med friske lus. Den vejer 17,70 kilo og er 126 cm. lang.

- Det var så fantastisk en oplevelse at jeg selv her fire dage efter ikke har forstået det endnu. Men min kæreste vil gerne have, at jeg snart bliver normal igen, siger Kasper Emil Nielsen.