Se danmarksmestrenes fluer

Publiceret den 26.04.2010 - 13:16

Den klassiske tørflue, Renegade.Junior-DM
Her er de tre frække fluer, som den nye danmarksmester i fluebinding, Thomas Nielsen fra Nibe og en lille snes andre unge fluebindere kæmpede med ved DM-finalen på den store messe i Odense for nylig.

Den klassiske tørflue, Renegade, var det udvalgte mønster i imitations-klassen. Med sine karakteristiske to hackler flyder den godt og er samtidig let at se på vandet. Den er værd at prøve i rette størrelse, når ørreder og stallinger skal fristes - og hvorfor ikke servere den for en ringende havørred en lun sommeraften?
Lakse- og havørredfluen Black Prince er et oplagt valg til de kommende måneders fiskeri efter havørreder og sommerlaks. En stilren flue med veldokumenterede fangstegenskaber.

Black princeHacklet March Brown er en af de mange varianter over den klassiske vådflue, March Brown, som har været mange Hackled March Brownfluefiskeres favorit gennem flere århundreder. Palmerhacklet gør fluen ekstra levende og en rigtig allrounder i både fersk- og saltvand.

Alle juniorer, som havde indsendt de tre kvalifikationsfluer fra den indledende runde, deltog i lodtrækningen om en gratis uge på Sportsfiskerforbundets laksekursus ved Bjerkreimelven i Norge.
Den heldige vinder blev Simon Winther Olsen fra Frederikshavn, som allerede glæder sig vildt til den spændende tur.

Senior-DM
Seniorernes tre finalefluer var en kende mere komplicerede. Først prøvede de kræfter med den "tørre" myre-imitation, Power Ant, som både har todelt krop, vinge, hackle og sprælleben.

Power AntDeep Purple SpeyLakse-havørredfluen var den smukke Deep Purple Spey, der med sin elegante form, harmoniske, dæmpede farver og store mobilitet vil være en voldsom fristelse for store salmonider i ind- og udland.

Seniorerne fik også en ny danmarksmester, Jonas Ribergaard Rasmussen, Århus. Han vandt foran vennen, Tommy Norin Andersen med unge Jonas Rygaard på tredjepladsen.

Sammen med de øvrige 17 finalister prøvede de endelig kræfter mede nok en farlig repræsentant fra March Brown familien, allrounderen Silver March Brown - menden særlig giftig vinge som ekstra udfordring.

Danmarksmesterskabet i Fluebinding fejrer i øvrigt 20 års jubilæum på FFF-Ds store Silver March BrownFluefestival i Kolding næste år i april.

Alle billeder af årets DM-fluer er taget af Niels Verner Pedersen.