Vedr. løsning af passageproblemerne ved Holstebro Vandkraftsø i Storå-systemet
Danmarks Sportsfiskerforbund skal med denne henvendelse venligst anmode Holstebro og Herning Kommune om en redegørelse for, hvordan de to kommuner – både egenhændigt og i fællesskab – vil løse de nuværende store passageproblemer ved Holstebro Vandkraftsø, som forhindrer Storå-systemet i at kunne leve op til miljømålene i Vandrammedirektivet og dermed opnåelsen af god økologisk tilstand.

Kommunerne langs Storåen, staten og det tidligere Ringkøbing Amt har gennem de sidste 10-15 år investeret adskillige millioner skattekroner på at opnå god økologisk tilstand i Storå-systemet – både opstrøms Vandkraftsøen i Holstebro og nedstrøms søen (se vedlagte bilag). Derudover har sportsfiskerne ofret tusindvis af frivillige timer på bestandsophjælpende arbejde og vandløbsrestaurering.

Fødevareministeriet har desuden indført en række begrænsninger på redskabsfiskeriet i Nissum Fjord med henblik på at beskytte vandrefiskene i fjorden og i særdeleshed laksen, som nu er blevet tilføjet som særligt beskyttelseskrævende art i henhold til Habitatdirektivet for habitatområdet Nissum Fjord og dele af Storåen. Laksen i Storåen skal derfor i henhold til direktivets bestemmelser sikres gunstig bevaringsstatus, hvilket næppe vil være muligt så længe, laksens frie vandring i åsystemet ikke er sikret.
Vandkraftværket og Holstebro Vandkraftsø er den helt store hindring for opnåelsen af god økologiske tilstand for hele vandløbssystemet og gunstig bevaringsstatus for Storå laksen. Alle Storåens fiskearter er afhængige af at kunne svømme frit både opstrøms og nedstrøms i vandløbet, hvis de skal gennemføre deres naturlige livscyklus. Og for de såkaldte vandrefisk som laks, havørred, helt, bæklampret, flodlampret, havlampret og ål er fri passage direkte livsnødvendigt.

Mange undersøgelser har vist at fisk, der svømmer opstrøms, primært følger hovedstrømmen, og derfor har svært ved at finde eventuelle omløbsstryg. Desuden har de store problemer med at finde ned gennem kunstige søer – som Vandkraftsøen – med store tab til følge. Eksempelvis er tabet af laksesmolt (ungfisk af laks på vej mod havet) ned gennem Holstebro Vandkraftsø dokumenteret til 78 %. Den nuværende passageløsning ved Vandkraftsøen fungerer derfor langt fra optimalt.

Holstebro Kommune har i deres kommuneplanstrategi anført som mål at "laksen skal springe i Holstebro" og i øvrigt "klare sig uden kunstigt opdræt". Det falder fint i tråd med både laksehandlingsplanens mål om en opgang af mindst 1.000 vilde laks i Storå-systemet og Habitatdirektivets krav om sikring af gunstig bevaringsstatus for laks.

Men skal målene i Holstebro Kommunes strategiplan nås, kræver det en løsning af problemet ved Vandkraftsøen, idet omkring 60 % af laksens naturlige gyde- og opvækstområder ligger øst for Vandkraftsøen.

Det underbygges yderligere af ordlyden i det netop udsendte udkast til ”Vandplan – Hovedopland Nissum Fjord”:
 
”En særlig problematik i denne sammenhæng er passageforholdene ved den menneskeskabte vandkraftsø i Storåens hovedløb, Holstebro Vandkraftsø. Søen er dannet i 1943 ved opstemning af Storåen i forbindelse med anlæggelsen af vandkraftværket. Der er etableret et kort omløbsstryg uden om vandkraftværket, men dette vurderes dog ikke at være tilstrækkeligt til at sikre en selvreproducerende bestand af havørred og laks ovenfor søen.”

De mange investeringer og tiltag i Storå-systemet vil altså i høj grad være spildt, hvis ikke der meget hurtigt kommer en løsning på passageproblemerne ved Vandkraftsøen.

Efter Danmarks Sportsfiskerforbunds opfattelse er den nuværende passageløsning ved Vandkraftsøen i Holstebro direkte i strid med Vandrammedirektivets krav om kontinuitet i vandløb.

Håber såvel Holstebro som Herning Kommune allerede har gjort sig nogle relevante overvejelser omkring problemstillingen, og at man vil komme med en snarlig tilbagemelding på denne henvendelse.

På forhånd tak!

Venlig hilsen
Klaus Balleby
Fiskebiolog
Danmarks Sportsfiskerforbund

Vedlagt:
BILAG 1_Vandløbsforbedringer i Storå-systemet_øst
BILAG 2_Vandløbsforbedringer i Storå-systemet_vest