Miljøstyrelsen har sendt et udkast til ny dambrugsbekendtgørelse i høring. Bekendtgørelse beskriver hvordan dambrugene skal indrettes, og dermed naturligvis også hvordan vandmiljøet vil blive påvirket. I bekendtgørelse lægges op til at de dambrug, der vil producere på udlederkontrol, hvilket vil sige at det kontrolleres hvad vandet der lukkes ud indeholder af forurenende stoffer. Disse dambrug skal for både type 1 og 3 (fremtidens dambrug) indvinde vand UDEN en spærrende opstemning. Samtidigt er der i udkastet stillet krav til at der skal udledes betydeligt mindre forurenende stoffer end i dag.
Danmarks Sportsfiskerforbund har indsendt bemærkninger til udkastet. Vi må konstatere at udkastet i store træk følger akvakulturudvalgets anbefalinger fra 2010. Et udvalg, hvor tidligere miljøkonsulent Jens K. Thygesen, gjorde en stor indsats for miljøet, ved at sikre en anbefaling af en gennemmodernisering af akvakulturerhvervet. Se DSFs høringssvar i bilagene.
Udkast til ny bekendtgørelse indeholder som nævnt regler om, at nye dambrug, og dambrug, der ønsker at udvide eller ændre deres produktion, skal overgå til nye regler om udlederkrav.
For allerede etablerede dambrug, der endnu ikke er miljøgodkendt, er det frivilligt at overgå til udlederregulering eller forblive på foderkvote indtil senere revurdering
Bekendtgørelsen fastsætter ny BAT niveauer for alle anlægsstørrelser og reduktionsrater for medicin og hjælpestoffer
Bekendtgørelsen omhandler også samtidighedsaspektet i forbindelse med miljøgodkendelse og vandindvindingssager mm.
Udkastet er sendt i høring den 11. november og der er frist for indsendelse af høringssvar den 6. december 2011.
| Bilag | Størrelse |
|---|---|
| Udkast til ny bekendtgørelse om dambrug.pdf | 398.33 kB |
| Høringsbrev.pdf | 37.89 kB |
| høringsliste Dambrug.pdf | 27.57 kB |
| Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar til ny dambrugsbekendtgørelsen december 2011.pdf | 492.94 kB |