Afgørelse i sag om Varde kommunes tilladelse til ændret aktivitet i et Natura 2000-område

Publiceret den 24.11.2011 - 11:23

Danmarks Sportsfiskerforbund har igen vundet en sejr i Natur- og Miljøklagenævnet.
Det drejer sig om en tilladelse som Varde kommune har givet en lodsejer: Kommunen tillod lodsejer at pløje et areal beliggende i et natura 2000 område. Arealet er samtidigt opland til Søvigsund, der ikke har en gunstig miljøtilstand. Arealet på ca. 13 ha har været under en landbrugsstøtteordning, hvor lodsejere får betaling for ikke at udbringe gødning og undlade at pløje. Hvis lodsejer ønsker at ændre dyrkning i et Natura 2000 område, skal det anmeldes til kommune, der er ansvarlig myndighed. Varde kommune gav efter sagsbehandling tilladelse til det ansøgte, og lodsejer fik tilladelse til at pløje og gøde. Da Danmarks Sportsfisker er uenig i Varde kommunes konklusion, påklagede Forbundet Varde kommunes afgørelse til naturens dommere i Natur- og Miljøklagenævnet. DSF har netop fået medhold, men en begrundelse om at miljøtilstanden i Søvigsund ikke er gunstig, og det derfor er forkert at der siver mere fosfor til Søvigsund.
Varde kommune skal nu behandle sagen igen og forhåbentlig på en måde, så loven overholdes og Søvigsund på et tidspunkt igen kan opnå en gunstig tilstand.

Fra myndigheden
Sagen fra myndigheden : 
Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet