Sådan bindes giftige geddefluer!

Publiceret den 16.11.2009 - 19:25

Vil du lære at finde fluer, som bare lukker kæften på gedderne?

Fluefiskeri efter gedder er blevet meget populært, her er der stor sandsynlighed for mange og store fisk.

På dette kursus lærer du at binde dine egne gode og velfangende geddefluer. Vi binder den klassiske pikestreamer, som Morten Valeur opfandt for år tilbage - en flue med utallige gedder på samvitighedden.

Den anden flue er hilo-fluen - en flue som sidder på mit forfang 4 ud af 5 gange. Sidste flue bliver en popper til overfladefiskeri. Undervejs på kurset snakker vi om fiskeriet og teknikker, mens vi binder.

Instruktør: Daniel Holm. 
Tid: 25. november Kl. 19-21 
Sted: Biologiens hus, Bygning 1223, Universitetsparken, 8000 Århus C

Pris for medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund: 100 kr.

Tilmelding: ta@sportsfiskerforbundet.dk eller 76 22 70 75 – senest den 18. november 2009.