Mere om

Fiskevande

Å og bæk

Lokaliteter

Skals å

Denne artikel

Regnen sætter gang i Viborgforeningens vande

Publiceret den 01.09.2010 - 05:44

Poul Jeppesens smukke fisk på 5,5 kilo fra Skals Å. Det regnfulde vejr har for alvor sat gang i Viborg-Sportsfiskerforenings fine fiskevande, beretter formand Jørgen Buch.

I Fiskbæk Å er der fanget flere flotte regnbuer på to-tre kilo samt en del mindre havørreder, og Jordbro Å og Skals Å giver ligeledes pænt med fisk. Ved Skals Å har vor gode kollega fra Fiskeavisen, Poul Jeppesen, der er både flittig og skrap med sin spinnestang, fanget en smuk, nygået havørred på 5,5 kilo.

Simested Å er også kommet rigtig godt i gang, fortæller formanden og nævner Carsten Hemmingsen, der forleden tog to herlige fisk på 62 og 67 cm - i samme sving. Den største vejede fire kilo.