Det var med stor spænding, at kursen blev sat mod Tuse å den 1. februar, fortæller Jan Larsen fra Ejby. Var der åbent vand eller bare en lille rende, man kunne dyppe fluen i.

Ved Åkalvebro var der is, så langt øjet rakte. Videre til Tuse kirke, hvor der forhåbentligt var lidt strøm i vandet, som kunne holde åen isfri. Der var isfrit, så fluestangen blev rigget til. Flydeline med sinktip, samt et hurtigtsynkende forfang og en lille rørflue i rød og sort. Det måtte kunne gøre det. Men det hurtigtsynkende forfang, blev efter et par kast, erstattet med almindeligt forfang, da vandstanden var lav.

Det var en fornøjelse at være ved åen igen. Selvom det var koldt og der lå sne i store driver, som gjorde det vanskeligt at komme frem langs åen. Efter et par timer uden at have set fisk, fik jeg øje på en stor bule i vandet, som var på vej ned mod mig…..!!!! Der kommer s.. en stor fisk, tænkte jeg og ventede på, at fisken skulle stoppe. Men op af vandet kom en skarv, som forskrækket fløj væk. Efter yderligere en times fiskeri var der endelig fast fisk, ikke den store fighter, da vandet var meget koldt, men dog en fisk på ca. 65 cm. Den blev afkroget i vandkanten, da jeg var bange for, at fiskens øjne ville tage skade i frostvejret.

Efter denne oplevelse var det på tide at kæmpe sig gennem sneen tilbage til bilen.