Ny generation på finnerne

Publiceret den 10.02.2010 - 00:20

Resultatet af Horsens og Omegns Sportsfiskerforenings elfiskeri i efteråret.Næsten som en stolt far præsenterer formand for Horsens og Omegens Sportsfiskerforening, Hans E. Nielsen, den nye generation af havørreder, der fremover vil vokse sig store og fangstklare i åerne omkring Horsens og ude i Horsens Fjord.

- Ynglen, der stammer fra Horsens og Omegns Sportsfiskerforenings elfiskeri i efteråret, går nu i klækkeriet på Klaks Mølle Dambrug nær Horsens. Hvor de vokser sig stærke nok til at klare udsætningen, fortæller Hans E. Nielsen, der glæder sig over, at der indtil nu har været et meget lille tab, og at der er liv i alle klækkebakkerne.

Fra og med denne klækningssæson flyttede Horsens og Omegns Sportsfiskerforening produktionen af yngel fra Bodil Mølle ned til Klaks Mølle Dambrug, der er beliggende ved en af tilløbene til Bygholm Å.