Længslen mod Norges uberørte natur fik i sommer tre østjyske lystfiskere, heraf to af forbundets instruktører, til at drage af sted på rendyrket tørfluetur i broderlandet mod nord.
- Fiskeriet foregik i små fjeldsøer i Sydnorge, hvor den intense oplevelse af at kaste præcist efter en ringende fisk og få fisken til at hugge på en bestemt imitation var superspændende og mange timers ventetid værd, siger en af deltagerne, Torben Ankjærø.
Fiskeriet var nemlig ikke helt let, indrømmer danskerne.
- Om dagen var vi nødt til at snige os tæt på de sky fisk på ægte indianermanér. Om natten var fiskene ikke så sky, og vårfluerne var langt mere talrige. Det var om natten, at fiskene huggede klart bedst, fortæller Torben Ankjærø.
Således blev turens største fisk på lige over kiloet taget midt på natten fra kano. Taktikken var at nærme sig den ringende fisk, mens en fisker holdt sig klar til at kaste en streaking caddis ud.
Ud over at få fisk op til 1,1 kilo, spottede de tre danskere også søørreder op til 2-3 kg, der var aktive i overfladen. Dem har de tre fiskere dog til gode til næste gang.
Torben Ankjærø anbefaler varmt at tage af sted, idet man kan få en særdeles oplevelsesrig fisketur til Norge for under 1.500 kr for en uges fiskeri alt inklusive.
- Tag din egen bil og kør nogle timers kørsel fra Oslo. Så finder du utroligt meget fiskevand i fjeldet, som både er smukt, og som man ofte har helt for sig selv.
|
08.02.2012 - 08:10
|
08.02.2012 - 08:25
|
09.02.2012 - 08:25
|
05.02.2012 - 23:25
|
|
10.02.2012 - 07:30
|
06.02.2012 - 07:00
|
08.02.2012 - 08:40
|
07.02.2012 - 10:09
|
|
07.02.2012 - 10:08
|
10.02.2012 - 11:00
|
12.02.2012 - 08:00
|
08.02.2012 - 07:55
|