Masser af kurser til sportsfiskerne i 2009

Publiceret den 18.12.2008 - 17:46

Danmarks Sportsfiskerforbund kan sammen med forbundets instruktørsammenslutning i 2009 tilbyde 46 kurser og guidede fisketure til sportsfiskerforbundets medlemmer. Og det tilmed til en særdeles fordelagtig pris og i en meget høj kvalitet.
Kik listen igennem, der er helt sikkert noget for dig. Vi glæder os til at få din tilmelding, så vi kan gøre dig endnu bedre til at fiske!
Danmarks Sportsfiskerforbund kan sammen med forbundets instruktørsammenslutning i 2009 tilbyde 47 kurser og guidede fisketure til sportsfiskerforbundets medlemmer. Og det tilmed til en særdeles fordelagtig pris og i en meget høj kvalitet.

Nedenfor finder du en kort kursusoversigt opdelt på emner efterfulgt af en uddybende beskrivelse af de enkelte kurser. De nævnte priser gælder kun medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ikke medlemmer af forbundet skal betale et tillæg på 435 kr.

Kik listen igennem, der er helt sikkert noget for dig. Vi glæder os til at få din tilmelding, så vi kan gøre dig endnu bedre til at fiske!

NB: Tilmeldingen begynder 5. januar 2009.

Guidede fisketure ved kysten

  • 1. marts: Guidet kysttur på Djursland
  • 15. marts: Guidet kysttur ved Isefjorden                                         
  • 15. marts: Guidet kysttur på Djursland
  • 5. april: Guidet kystfluetur på Vestsjælland
  • 5. april: Guidet kysttur ved Roskilde Fjord                                     
  • 19. april: Guidet kysttur på Fyn
  • 25. april: Tøsetur til Mariager Fjord
  • 27. september: Guidet kystfluetur til Vestsjælland
  • 11. oktober: Guidet kysttur på Fyn
  • 15. november: Guidet kysttur til Isefjorden               
  •  

    Guidede fisketure ved åen

  • 26. april: Guidet tur langs Varde Å       
  • 8. august: Guidet havørredtur til Gelsåen                                        
  •  

    Fluebindingskurser

  • 10. februar: Fluebinding i Århus - geddefluer  
  • 15. februar: Fluebinding i Århus - moderne rørfluer                       
  • 22. februar: Fluebinding i Varde - giftige kystfluer
  • 10. marts: Fluebinding i København - giftige kystfluer                                        
  • 25. november: Fluebinding - geddefluer                    
  •  

    Fluekastekurser

  • 28. marts: Enhåndsfluekast i København            
  • 2. maj: Tohåndsfluekast i Hjørring               
  • 16. maj: Tohåndsfluekast på Amager           
  • 16. maj: Tohåndsfluekast ved Skjern Å
  • 16. maj: Tohåndsfluekast i Aalborg                                    
  • 16. maj: Tohåndsfluekast ved Gudenåen                                         
  • 30. maj: Tohåndsfluekast i Holte                                        
  • 14. juni: Tohåndsfluekast i Gudenåen    
  • 18. juni: Enhåndsfluekast i Aalestrup 
  • 25. august: Enhåndsfluekast i København  
  • 5. september: Enhåndsfluekast i Brønderslev 
  • 13. august: Tohåndsfluekast på Amager   
  • 19. september: Tohåndsfluekast i Odense            
  •  

    Fluefiskekurser

  • 30. maj: Tørflue-kursus ved Linding Å 
  • 12. juni: Lynkursus i natfluefiskeri ved Vejle Å        
  • 13. juni: Lynkursus i natfluefiskeri ved Kolding Å    
  • 26. - 28. juni: Vildmarks weekend i Sverige                                    
  • 12. - 19. juli: Fluefiskekursus ved Glomma
  • 17. - 19. juli: Havørredfiskeri med flue ved Karup Å - for begyndere
  • 1. - 8. august: Fluefiskekursus ved Gaula
  • 5. september: Fluefiskekursus efter laks ved Skjern Å
  • 18. - 20. september: Natfluefiskekursus efter havørred ved Karup Å                                     
  • 7. november: Geddefluefiskeri ved Viborg                                      
  •  

    Blandet

  • 13. januar: Foredrag om kystfiskeri i Århus
  • 8. - 12. april: Fiske4 - afslutningen på Juniorlederkurset
  • 21. - 24. maj: Hessellundtræf
  • 12. - 17. oktober: Guidet fiskeferie for alle unge - det traditionsrige Juniorlederkursus
  • 6. juni: Lystfiskeri for kørestolsbrugere ved Simested Å                                     
  • 27. juli - 3. august: Fiskeskolens laksetur  
  •  

     

     

     

     

    Herunder følger i kronologisk rækkefølge en detaljeret beskrivelse af hvad de enkelte kurser indeholder og koster.

    13. januar: Foredrag om kystfiskeri i ÅrhusDen erfarne kystfisker og instruktør, Daniel Holm, fortæller om sit fiskeri på kysten. I løbet af foredraget vil der blive gennemgået grej, fiskepladser, byttedyr, affiskningsteknikker og meget mere.

    Tid: Kl. 19-21

    Sted: Gasværket (Brabrand Lystfiskerforening)               

    Instruktør: Daniel Holm

    Pris: Gratis

    Tilmelding: Ingen - man dukker bare op.

     

    10. februar: Fluebinding i Århus - geddefluerVil du lære at binde en ultra-effektiv flashflue til søens hidsige gedder eller en overfladeflue til sommerens popperfiskeri, så giver Danmarks Sportsfiskerforbunds dygtige instruktør, Tommy Norin Andersen, dig chancen her. Medbring dit eget fluestik, værktøj og bindetråd.

    Tid: Den 10. februar 2009, kl. 19-22.

    Sted: Biologiens Hus, Wilhelm Meyers Allé, bygning 1220, 8000 Århus C.

    Instruktør: Tommy Norin Andersen

    Pris: 195 kr. inklusiv fluebindingsmaterialer

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 3. februar 2009.

     

    15. februar: Fluebinding i Århus - moderne rørfluerTilmeld dig en hel dag med fluebinding med nogle af landets bedste fluebindere, der i købet af fem timer hjælper dig igennem fire moderne rørfluer. Mere præcist skal der bindes en Mørrums Tube,

    Vejledrønet (kæmpestor buleflue med disk), en conehead og en uldsok i moderne udgave.

    De tilmeldte splittes op i fire hold, der roterer mellem de fire førnævnte rørfluer. Alle får bundet to af hver flue - og gerne flere, hvis der er tid. Prisen er inklusiv frokost og materialer til minimum 8 fluer.

    Tid: Den 15. marts, kl. 12-17

    Sted: Gasværket (Brabrand Lystfiskerforening)

    Instruktører: Daniel Holm, Søren Jørgensen, Bjarne Lauersen.

    Pris: 300 kr. inklusiv fluebindingsmaterialer og frokost

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 1. februar 2009.

     

    22. februar: Fluebinding i Varde - giftige kystfluerMangler du inspiration ved fluestikket, til det kommende havørredfiskeri på kysten? Så er her chancen for at få fyldt lidt fluer i boksen, som virker. Vi binder kendte og knapt så kendte fluer denne dag og gennemgår hvordan de fiskes.

    Kurset er for både øvede og begyndere, så kom og bind fluer med to af forbundets dygtige instruktører??

    Tid: Søndag den 22. februar, kl. 10-16

    Sted: Varde Sportsfiskerforenings Klubhus

    Instruktører: Daniel Brodersen og Rasmus Bohnensach

    Pris: 225 kr. inklusiv fluebindingsmaterialer og frokost

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 9. februar 2009.

     

    1. marts: Guidet kysttur på DjurslandHar du lyst til at få et mere indgående kendskab til havørredfiskeriet på Djurslands kyster, så tag med på denne guidede kysttur. På turen fortæller de dygtige instruktører om de enkelte kystpladser, fiskestrategi og hot spots, men der bliver selvfølgelig også tid til en masse fiskeri. Instruktørerne står på hele turen til rådighed med tips og tricks. Det er muligt at fiske både med spin og flue. Mødestedet

    Tid: Søndag den 1. marts, kl. 9-18

    Sted: Djursland

    Instruktører: Daniel Holm, Thomas Lang og Jakob Madsen

    Pris: 150 kr.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest torsdag den 19. februar 2009.

     

    10. marts: Fluebinding i København - giftige kystfluerTag på kursus med de dygtige instruktører fra Danmarks Sportsfiskerforbund og lær at binde velfangende kystfluer. På kurset bindes fluer, som dækker de fleste fiskesituationer på kysten og vi fortæller, hvordan de fiskes bedst.

    Hvis du mangler nogle sikre kystfluer eller bare ønsker ny inspiration, er dette kursus lige noget for dig. Medbring eget fluestik og bindegrej + lampe. I mindre grad mulighed for at låne. Vi serverer kaffe.

    Tid: Tirsdag den 10. marts, kl. 18.30 - 22.00

    Sted: Sundby Boldklubs klubhus, Raffinaderivej 1, 2300 Kbh. S.

    Instruktører: Thomas Brandt + 1-2 københavnske instruktører

    Pris: 100 kr. inklusiv kaffe

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest torsdag den 5. marts 2009.

     

    15. marts: Guidet kysttur ved Isefjorden Tag med instruktør Lars Juel Hansen på en spændende kysttur til Isefjorden. Lars fanger hvert år utallige kystørredder, så han kan helt sikkert gøre dig til en bedre kystfisker... På turen fortæller Lars Juel Hansen om de enkelte kystpladser, fiskestrategi og hot spots, men der bliver selvfølgelig også tid til en masse fiskeri. Lars står hele dagen til rådighed med råd og vejledning.

    Det er muligt at fiske både med spin og flue på turen. Vi mødes kl. 09.00 ved P-plads (Ringstedvej) ved motorvejs-afkørsel nr. 19, Holbæk Centrum, og kører samlet herfra.

    Tid: Søndag den 15. marts, kl. 9-15

    Sted: Kurset afholdes ved Isefjorden alt efter vejr og fiskeri lige op til turen.

    Instruktører: Lars Juel Hansen (Hvis mange tilmeldinger kan der evt. findes hjælpeinstruktør)

    Pris: 150 kr.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest torsdag den 5. marts 2009.

     

    15. marts: Guidet kysttur på DjurslandHar du lyst til at få et mere indgående kendskab til havørredfiskeriet på Djurslands kyster, så tag med på denne guidede kysttur. På turen fortæller de dygtige instruktører om de enkelte kystpladser, fiskestrategi og hot spots, men der bliver selvfølgelig også tid til en masse fiskeri. Instruktørerne står på hele turen til rådighed med tips og tricks. Det er muligt at fiske både med spin og flue. Vi mødes ved Brabrand Sportsfiskerforenings klublokaler ved Gasværket i Brabrand.

    Tid: Søndag den 15. marts, kl. 9-18

    Sted: Djursland

    Instruktører: Daniel Holm, Thomas Lang og Jakob Madsen

    Pris: 150 kr.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest torsdag den 5. marts 2009.

     

    28. marts: Enhåndsfluekast i København - begynder (alle) Lær enhåndsfluekast på én dag! I løbet af denne dag gennemgår vi de grundlæggende principper i moderne fluekast. Du lærer både præcisions- og distancefluekast på en pædagogisk og inspirerende måde. Medbring eget grej + madpakke. Vi serverer kaffe og en sodavand.

    Tid: Lørdag den 28. marts, kl. 10-15

    Sted: Kløvermarken, København. Boldbanerne ved Sundby Boldklubs klubhus, Raffinaderivej 1, 2300 Kbh. S

    Instruktører: Thomas Brandt og Henrik Nielsen

    Pris: 100 kr. inklusiv rundstykker, sodavand og kaffe

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest torsdag den 19. marts 2009.

     

    5. april: Guidet kystfluetur på VestsjællandHar du hang til havørreder på flue på de vestsjællandske kyster, men kan ikke helt få det til at fungere - så er her løsningen. Tag med Danmarks Sportsfiskerforbunds dygtige instruktør, Mark vang Hansen, på en guidet kysttur med fluestangen, hvor du får uvurderlig viden om fiskepladser, hotspots og tilgangen til kystfluefiskeriet generelt. Og så bliver der selvfølgelig også tid til en masse fiskeri. Mark vil hele dagen bidrage med råd og vejledning.

    Tid: Søndag den 5. april, kl. 8-15

    Sted: Kysten på Vestsjælland

    Instruktør: Mark Vagn Hansen

    Pris: 150 kr.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest torsdag den 26. marts 2009.

     

    5. april: Guidet kysttur ved Roskilde Fjord  Har du lyst til at få et mere indgående kendskab til havørredfiskeriet i Roskilde Fjord, så tag med på denne guidede kysttur. På turen fortæller instruktøren om de enkelte kystpladser, fiskestrategi og hot spots, men der bliver selvfølgelig også tid til en masse fiskeri. Instruktøren står på hele turen til rådighed med tips og tricks. Det er muligt at fiske både med spin og flue. Waders er påkrævet.

    Tid: Søndag den 5. april, kl. 10-16

    Sted: Roskilde Fjord

    Instruktør: Jannik Hansen

    Pris: 150 kr.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest torsdag den 26. marts 2009.

     

    8. - 12. april:Fiske4 - afslutningen på JuniorlederkursetHar du gennemført Fiske1, 2, og 3? Og har du stadig ikke fået nok juniorlederkursus? Så sæt kryds i kalenderen fra 8. til 12. april 2009 hvor Fiske4 afholdes i Kerteminde. Fiske4 er det afsluttende modul på JLK, hvor undervisningen er målrettet mod, at du kan deltage i ledelsen af din forening. På kurset undervises i etik, udvidet undervisningslære, miljø og lovgivning. En del af undervisningen vil foregå som praktiske øvelser i det fri, og da det hele ikke skal være hårdt arbejde, vil der være rig lejlighed til at få fisket på kysterne omkring Kerteminde.

    Deltagelse på kurset forudsætter normalt gennemførelse af Fiske1, Fiske2, og Fiske3 i Vojens.

    Tid: Indkvartering: D. 8. april kl. 15.00-17.30. Slut: D. 12. april kl. 14.00

    Sted: Danhostel Kerteminde og Skovpavillon, Skovvej 46, 5300 Kerteminde

    Instruktører: Anders Hasselbalch Christensen, Jakob Skriver, Flemming Elbæk Mortensen, Martin Bruun Kristensen, Christian Eriksen

    Pris: 1950 kr.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 16. marts 2009.

     

    19. april: Guidet kysttur på FynTag med Kent Andersen på en rendyrket fiskejagt på de sølvblanke kystørreder og få del i hans mange erfaringer langs de fynske kyster. Vi mødes ved fiskevandet kl. 8 og skifter plads, indtil vi finder fiskene. Så vær klar på, at vi sandsynligvis kommer til at prøve en del forskellige pladser i løbet af dagen.

    Tid: Søndag den 19. april, kl. 8-16

    Sted: De fynske kyster

    Instruktører: Kent Andersen

    Pris: 150 kr.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 14. april 2009.

     

    25. april: Tøsetur til Mariager FjordFor dig som har lyst til at tilbringe en forårsdag med fiskestangen ved den smukke fjord. Vi skal jagte havørreder og hornfisk. Du medbringer selv fiskeudstyr og gerne waders. Husk også madpakke og godt humør. Turen er både for rutinerede og nybegyndere - og kun for piger! Vi mødes ved afkørsel 34 Hobro N.

    Tid: Lørdag den 25. april, kl. 8-17

    Sted: Mariager Fjord          

    Instruktører: Ingelise Frier

    Pris: 150 kr.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 16. april 2009.

     

    26. april: Guidet tur langs Varde Å Kom med til en af landets bedste lakseåer, når chancen for en stor blanklaks er størst. Der kan fiskes med spin, orm eller flue. Og lige meget hvad du vælger at fiske med, kan det netop være denne aprildag, at drømmelaksen hugger! Vi skal i hvert fald nok sørge for at du bliver rustet til mødet… Deltagerne medbringer selv madpakke og drikkevarer. 

    Tid: Søndag den 26. april, kl. 9-17

    Sted: Varde Å. Mødested: P-pladsen ved Karlsgårde sø.

    Instruktører: Rasmus Bohnensach

    Pris: 225 kr. inklusiv fiskekort

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 31. marts 2009.

     

    2. maj: Tohåndsfluekast i Hjørring - for begyndere (alle)Er du lige startet med tohåndsfiskeriet eller skal du have opfrisket de grundlæggende elementer i tohåndskastet, er dette kurset for dig. Kurset tager udgangspunkt i fiskeri, og kastene, der gennemgås, bruges under fiskeri med tohåndsstang. Kom og deltag i et kursus fyldt med gode fif og fuld fart. Der serveres en sandwich og en sodavand til frokost.

    Tid: Lørdag den 2. maj, kl. 9-15

    Sted: Hjørring

    Instruktører: Mads Birkholt Nielsen og Esben Larsen

    Pris: 100 kr.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 2. april 2009.

     

    16. maj: Tohåndsfluekast på Amager - for begyndere (alle)  Lær tohåndsfluekast på én dag! I løbet af denne dag gennemgår vi de grundlæggende principper i moderne tohåndsfluekast. Kurset er lagt an på underhåndskast, hvor vi træner på vand i Amager Strandpark. Du lærer at spænde stangen, hvilket giver ekstra længde i dit fluekast, så du er klar til sommerens lakse- og havørredfiskeri. Der serveres rundstykker, kaffe og sodavand.

    Tid: Lørdag den 16. maj, kl. 10-15

    Sted: Amager Strand, København. Vi mødes ved P-pladsen for enden af Jollevej. Følg Svend Vonveds Vej fra Amager Strandvej og kør ad Jollevej i rundkørslen.

    Instruktører: Thomas Brandt og Henrik Nielsen

    Pris: 100 kr.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 7. maj 2009.

     

    16. maj: Tohåndsfluekast ved Skjern Å - for begyndereTohåndsflue for begyndere. På dette kursus vil vi gå langsomt frem i forhold til grejsammensætning, kasteteknik - overhånds. Målet er at mestre et godt overhåndskast. Vi snuser også til sidst lidt til underhåndskastet, som er et godt og brugbart kast i mange sammenhænge.

    Vores omgivelser vil være den fantastiske Skjern å, der på denne årstid godt kunne tænkes at rumme en god laks eller to.

    Kursisterne står selv for forplejning, samt fiskekort til Borrisstykket (kort kan købes på dagkort.dk)

    Tid: Lørdag den 16. maj, kl. 10-15.30

    Sted: Skjern å - vi mødes ved Gjaldbæk bro v. Borris

    Instruktører: Ronni Lagoni Thomsen og Mads Pedersen

    Pris: 100 kr. plus fiskekort

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 1. maj 2009.

     

    16. maj: Tohåndsfluekast i Aalborg - for begyndere (alle)       Er du lige startet med tohåndsfiskeriet eller skal du have opfrisket de grundlæggende elementer i tohåndskastet, er dette kurset for dig. Kurset tager udgangspunkt i fiskeri, og kastene, der gennemgås, bruges under fiskeri med tohåndsstang. Kom og deltag i et kursus fyldt med gode fif og fuld fart. Der serveres en sandwich og en sodavand til frokost.

    Tid: Lørdag den 16. maj, kl. 9-15

    Sted: Aalborg

    Instruktører: Mads Birkholt Nielsen

    Pris: 100 kr.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 16.april 2009.

     

    16. maj: Tohåndsfluekast ved Gudenåen   Til dig der gerne vil i gang med tohåndsfluestangen eller dig der gerne lige vil have lidt hjælp til at starte den nye sæson op. Du skal selv medbringe to-hånds fluegrej og evt. frokost.

    Det vil være en fordel at medbringe et par waders eller skridtstøvler.

    Ved kursusstart serveres der en kop kaffe og et rundstykke.

    Inkluderet i kursusprisen er et dagkort til Gudenåen, så der efter kurset er mulighed for at fiske lidt. Vi er på flere af de foregående kurser blevet distraheret af springende laks mellem kursisterne! Så har du tid, er der mulighed for et par timers spændende fiskeri efter kurset.

    Tid: Lørdag den 16. maj, kl. 10-16

    Sted: Gudenåen, Bjerringbro

    Instruktører: Per Jørgensen og Orla Bertram-Nielsen.

    Pris: 250 kr. inklusiv fiskekort

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 17. april 2009.

     

    21. - 24. maj: HessellundtræfI Kr. Himmelfartsferien d.21.-24. maj afholder Danmarks Sportsfiskerforbund igen lystfiskertræf for hele familien. Træffet foregår som altid på Hessellund Sø-Camping, hvor der er fine faciliteter til vores forskellige aktiviteter for store som små, erfarne og mindre erfarne. På programmet er bl.a. fluebinding, kasteundervisning i en- og tohåndsflue, børnehold, grejfremstilling hvor vi i år tager en omgang woblere mere, madlavning i "vanlig" stil, natfiskeri efter havørred med flue, fiskekonkurrence og meget mere. Aktiviteterne er gratis for beboerne på campingpladsen, undtaget den afsluttende konkurrence, hvor der er forskellige præmier. Instruktionen foretages af Danmarks Sportsfiskerforbunds egne instruktører. Kursusleder er Peter Rødsgaard Jensen

    Tid: Torsdag den 21. maj til søndag den 24. maj.

    Sted: Hessellund Søcamping, Karup Å

    Instruktører: Peter Rødsgaard Jensen m. fl.

    Pris: Aktiviteterne er gratis for beboerne på campingpladsen.

     

    30. maj: Tohåndsfluekast i Holte - for begyndere (alle)   Lær tohåndsfluekast på én dag. I løbet af denne dag gennemgår vi de grundlæggende principper i moderne tohåndsfluekast. Kurset er lagt an på underhåndskast, hvor vi træner på vand på Brillerne i Holte. Du lærer at spænde stangen, hvilket giver ekstra længde i dit fluekast, så du er klar til sommerens lakse- og havørredfiskeri. Medbring eget grej.

    Tid: Lørdag den 30. maj, kl. 10-15

    Sted: Holte

    Instruktører: Thomas Thaarup og Mark Vagn Hansen

    Pris: 100 kr.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 20. maj 2009.

     

    30. maj: Tørflue-kursus ved Linding Å Oplev det fantastiske tørfluefiskeri ved ét af Vestjylland fineste vandløb. En hel eftermiddag/aften med super spændende pürsch-fiskeri efter grove danske fluefisk i selskab med én af Danmarks Sportsfiskerforbunds dygtige instruktører, der gør dig klogere på tørfluefiskeriets mysterier. Vi mødes ved Varde Sportsfiskerforenings klubhus i Varde klokken 13.00. Aftensmad er inkluderet i prisen.

    Tid: Lørdag den 30. maj, kl. 13-21

    Sted: Linding Å - et tilløb til Varde Å

    Instruktør: Martin Kristensen

    Pris: 225 kr. inklusiv fiskekort

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 15. maj 2009.

     

    6. juni: Lystfiskeri for kørestolsbrugere ved Simested Å   Lær lystfiskeri på 600 lang fiskesti med seks særlige platforme indrettet for kørestolsbrugere og gangbesværede langs Simested Å i naturskønne områder ved herregården Lille Restrup nær Aalestrup.

    Demonstration og instruktion i lystfiskeri ud fra deltagernes ønsker i såvel mede- som spinne- og fluefiskeri. Deltagerne medbringer selv fiskegrej. Lange, lette fiskestænger en fordel. Der kan fanges bæk-, hav- og regnbueørreder. Hjælper deltager gratis. Deltagere medbringer selv frokost.

    Tid: Lørdag den 6. juni, kl. 10-15

    Sted: Simested Å, P-pladsen ved Lille Restrup Hovedgård, Restrupvej, 9620 Aalestrup

    Instruktør: Orla Bertram-Nielsen

    Pris: 125 kr. inklusiv fiskekort

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 28. maj 2009.

     

    12. juni: Lynkursus i natfluefiskeri ved Vejle Å    Er du til store havørreder, der tager din stribende flue i overfladen i et ordentligt plask - så er her det helt rigtige kursus for dig… Vi begynder aftenen med at binde et par natfluer i Vejle Sportsfiskerforenings klubhus ved Vejle Å, hvorefter vi spiser og får diverse informationer om åen og fiskeriet. Ved 20 - 21 tiden kører vi til åen, ser på vandet og fisker til kl. 2, hvorefter vi griller pølser og evaluerer.

    2-3 havørreder og utallige kontakter på en nat er ikke usædvanlige for den øvede sportsfisker ved Vejle Å, så du risikerer at gå glip af en masse nyttige informationer, hvis du ikke tilmelder dig hurtigt…

    Tid: Fredag den 12. juni kl. 16 - lørdag den 13. juni kl. 03

    Sted: Vejle Sportsfiskerforenings klubhus og Vejle Å

    Instruktør: Peter Rødsgaard Jensen og Daniel Schmidt Brodersen

    Pris: 300 kr. inklusiv mad og fluebindingsmaterialer ekskl. fiskekort.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 28. maj 2009.

     

    13. juni: Lynkursus i natfluefiskeri ved Kolding Å Du har måske aftenen forinden på kurset i Vejle Å lært at fiske med natflue i Vejle Å og kan så passende fortsætte og finpudse teknikken i Kolding Å, der også er fyldt med havørreder… Vi begynder igen aftenen med at binde et par natfluer i Kolding Naturskoles lokaler, hvorefter vi spiser og får diverse informationer om Kolding Å og fiskeriet. Ved 20 - 21 tiden kører vi til åen, ser på vandet og fisker til kl. 2, hvorefter vi griller pølser og evaluerer.

    Tid: Lørdag den 13. juni kl. 16 - søndag den 14. juni kl. 03.

    Sted: Kolding Naturskole og Kolding Å

    Instruktører: Peter Rødsgaard Jensen og Daniel Schmidt Brodersen.

    Pris: 300 kr. inklusiv mad og fluebindingsmaterialer ekskl. fiskekort.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 28. maj 2009.

     

    14. juni: Tohåndsfluekast i Gudenåen - for øvede  Underhåndskast i praksis - et kursus for den øvede fluekaster. På kurset gennemgås underhåndskast kontra speycast, flere praktiske specialkast og slutteligt også fiskeri med synkende liner samt grejtilpasning i forhold til dette.

    Omgivelserne vil være den smukke Gudenå ved Bjerringbro, som på denne tid af året er kendt for at kaste blanke laks af sig. Kursisterne står selv for forplejning, samt fiskekort til zone 3 + 4 (kort kan købes på dagkort.dk)

    Tid: Søndag den 14. juni, kl. 10.00 - 15.30

    Sted: Gudenåen i Bjerringbro - vi mødes ved Bjerringbro sportsfiskerforenings klubhus.

    Instruktører: Ronni Lagoni Thomsen og Mads Pedersen

    Pris: 150 kr. plus fiskekort

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 28. maj 2009.

     

    18. juni: Enhåndsfluekast i Aalestrup - for begyndere og let øvedeEt praktisk orienteret kastekursus med flue, der både henvender sig til begyndere og let øvede fluekastere. To dygtige kasteinstruktører vil guide dig igennem fluekastets mange facetter. Naturefterskolen vil desuden være vært for en let aftensmad.

    Tid: Torsdag d 18 juni, kl. 16-19

    Sted: Ålestrup Naturefterskole, Borgergade 41, DK-9620 Aalestrup

    Instruktører: Bo Frier og Simon Lundorff

    Pris: 100 kr. inklusiv let aftensmad

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 1. juni 2009.

     

    26. - 28. juni: Vildmarks weekend i SverigeHar du lyst til at prøve kræfter med hurtige stryg, dybe pools og regnbuer op til tre kg har du her muligheden. Vi tilbyder en vildmarksweekend i den sydsvenske natur langs Helge åen, med alt hvad det indebær af vildmarksliv og spændende fiskeri. Der vil blive instrueret i forskellige fiske- og kasteteknikker med både spin og flue. Da vi skal overnatte udendørs, skal du medbringe liggeunderlag, sovepose og passende tøj - og gerne et telt, hvis du har et. Waders er påkrævet.

    Tid: Fredag den 26. juni til søndag den 28. juni

    Sted: Helgeåen, Gustavsfors, Småland i Sverige 

    Instruktører: Jannik Hansen og Simon Leth

    Pris: 495 kr. inklusiv fiskekort, mad og togbillet.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 1. juni 2009.

     

    12. - 19. juli: Fluefiskekursus ved GlommaOplev fluefiskeriet i den mægtige, norske elv Glomma og omkringliggende vande. Kurset omhandler kast, affiskning, fiskestrategi, fluebinding, og en masse fiskeri efter elvens stallinger og ørreder. Vi bor i hytte på Langodden camping i det naturskønne område ved Alvdal. Da selve Glomma løber lige i campingpladsens baghave, er fiskeriet altid lige ved hånden. På selve kurset vil der være mulighed for introduktion til grundlæggende kasteteknik. Vi binder også en række solide imitationsfluer til fiskeriet i elven. Desuden vil instruktørerne indledningsvis sætte kursisterne ind i tørflue- og nymfefiskeriets forskellige teknikker.

    Foruden det traditionelle tørflue- og nymfefiskeri vil der også blive mulighed for at lære streamerfiskeriet efter mørkets frembrud, hvor de store rovfisk har lagt forsigtigheden fra sig i jagten på føde. Deltagerne får også chance for at udvide deres kendskab til entomologi og dermed få en mere udførlig viden om elvens insektliv, der ligger til grund for de fluer, vi benytter til fiskeriet. Sidst, men ikke mindst, vil deltagerne få en masse praktisk fiskeerfaring ved Glommas bredder og ikke mindst ude i strømmen fra bellyboat.

    Tid: Søndag den 12. juli til søndag den 19. juli.

    Sted: Glomma, Langodden Camping i Alvdal, Norge

    Instruktører: Søren Jørgensen og Jesper Nielsen

    Pris:3.995 kr. inklusiv hytte, transport (fælles kørsel) og fiskekort. Ikke medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund - 5.500 kr.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 2. februar 2009.

     

    17. - 19. juli: Havørredfiskeri med flue ved Karup Å - for begyndereDet optimale fiske- og kastekursus ved en af Europas fineste havørredåer, som markant vil forbedre dit fiskeri. Du lærer at toptrimme dit grej, forbedre dine knuder og ikke mindst dine kastefærdigheder. Vi når også at binde et par giftige lokale fluer og bruger hovedparten af tiden ved åen med praktisk fiskeskole, hvis vejret tillader. Masser af tradition og atmosfære - prøv stolen, hvor både Hugh Falkus og Mel Krieger har taget en slapper. Indkvartering på 2 mands-rum med køleskab og sengetøj. Service og kogegrej forefindes. Fælles kursusmiddag lørdag indgår i prisen. Ellers selvhusholdning. Dagkort a' 100 kr. for lørdag og søndag tilkommer. Ekspertinstruktion ved Per Jørgensen, Mogens Styhr og Orla Bertram-Nielsen

    Tid: Fredag den 17. juli, kl. 17.30 - søndag den 19. juli, kl. 16.00

    Sted: Karup Å, Pension Højbo, Vormstrupvej 4, 7540 Haderup

    Instruktører: Per Jørgensen, Mogens Styhr og Orla Bertram-Nielsen

    Pris: 1.050 kr.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 2. juli 2009.

     

    27. juli - 3. august: Fiskeskolens laksetur      Tag med Fiskeskolen til denne herlige lakseelv, beliggende i den skønne sydnorske natur. Chancen for en sommerlaks er rigtig god, og der bliver rig mulighed for at afprøve forskellige agn og teknikker i samråd med nogle af landets dygtigste instruktører. En super tur med herlige minder og gode kammerater til følge! Aldergrænse på 14 - 25 år.

    Tid: Mandag den 27. juli - mandag den 3. august

    Sted: Bjerkreimselven i Norge

    Instruktører: Rasmus Bohnensach og Jannik Hansen

    Pris: 3.695 kr.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 1. maj 2009.

     

    1. - 8. august: Fluefiskekursus ved GaulaTag med Danmarks Sportsfiskerforbunds lakseeksperter på det traditionsrige laksefluekursus ved Gaula, der afvikles i uge 32. Kurset afholdes for 16. gang på én af de mest attraktive strækninger af elven, og der disponeres eksklusivt over venstre bred af Gaula. Du indkvarteres i en traditionsrig, hyggelig norsk hovedbygning i gåafstand til fiskevandet. Kurset veksler mellem undervisning og praktisk fiskeri. Den gennemsnitlige fangst på kurset har de sidste fem år været 10 laks og 2 havørreder. Prisen er kun 7.900 kr for medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund.  Der er kun 10 pladser på kurset, så tilmeld dig hurtigst muligt.

    Tid: Lørdag den 1. august til lørdag den 8. august.

    Sted: Gaula, Norge

    Instruktører: Per Jørgensen og Orla Bertram-Nielsen

    Pris: 7.900 kr.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 1. marts 2009.

     

    8. august: Guidet havørredtur til Gelsåen    Prøv det spændende og intense sensommerenfiskeri efter havørred i Gels Å. Åen huser mange fisk i alle størrelser, og suget i maven udebliver ikke, når en trykbølge rejser sig bag fluen…

    På denne tur snakker vi om standpladser, fisketeknikker, fiskenes signaler når de viser sig, fluer mv. Turen henvender sig både til begyndere og let øvede. Man kan vælge at fiske med enhånds- såvel som tohåndsfluestang. Medbring fluegrej, fiskekort og forplejning.

    Tid: Lørdag den 8. august, kl. 15 - 21

    Sted: Gels Å

    Instruktører: Michael Skovgaard og Flemming Sørensen

    Pris: 200 kr. plus fiskekort

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 9. juli 2009.

     

    13. august: Tohåndsfluekast - for begyndere (alle)  Lær tohåndsfluekast på én dag! I løbet af denne dag gennemgår vi de grundlæggende principper i moderne tohåndsfluekast. Kurset er lagt an på underhåndskast, hvor vi træner på vand i Amager Strandpark. Du lærer at spænde stangen, hvilket giver ekstra længde i dit fluekast, så du er klar til efterårets lakse- og havørredfiskeri. Medbring eget grej + madpakke. Vi serverer kaffe og en sodavand. Husk waders/skridtstøvler da vi står i vandet og kaster!

    Tid: Torsdag den 13. august kl.18-22.

    Sted: Amager Strand, København. Vi mødes ved P-pladsen for enden af Jollevej. Følg Svend Vonveds Vej fra Amager Strandvej og kør ad Jollevej i rundkørslen.

    Instruktører: Thomas Brandt m.fl.

    Pris: 100 kr. inklusiv kaffe og sodavand

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 6. august 2009.

     

    25. august: Enhåndsfluekast i København - for begyndere (alle) Lær enhåndsfluekast på én dag! I løbet af denne dag gennemgår vi de grundlæggende principper i moderne fluekast. Du lærer både præcisions- og distancefluekast på en pædagogisk og inspirerende måde. Medbring eget grej + madpakke. Vi serverer kaffe og en sodavand.

    Tid: Tirsdag den 25. august, kl. 18-22

    Sted: Kløvermarken, København. Boldbanerne ved Sundby Boldklubs klubhus, Raffinaderivej 1, 2300 Kbh. S

    Instruktører: Thomas Brandt, Mark Vagn Hansen, Jens Peter Baltsersen

    Pris: 100 kr. inklusiv kaffe og sodavand

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 18. august 2009.

     

    5. september: Enhåndsfluekast i Brønderslev - for begyndereHer er kurset for dig, der vil lære det grundlæggende i fluekast med enhåndsstang. På kurset gennemgås de grundlæggende elementer i overhåndskastet samt grejsammensætning. Undervisningen tager udgangspunkt i praktisk fiskeri, og der er masser af tips og tricks at hente.

    Tid: Lørdag den 5. september, kl. 9-15

    Sted: Brønderslev

    Instruktør: Mads Birkholt Nielsen

    Pris: 100 kr.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 5. august 2009.

     

    5. september: Fluefiskekursus efter laks ved Skjern ÅDette éndags fluefiskekursus har fokus på den danske laks. Kurset afholdes ved Skjern Å, hvor deltagerne vil blive undervist i blandt andet kasteteknik, primært tohåndsflue, relevant grej, aflæsning af vandet og fiskestrategi. Kursusinstruktører er de erfarne laksefiskere Orla Bertram Nielsen og Per Jørgensen.

    Tid: Lørdag den 5. september, kl. 9-16

    Sted: Ahler Gård ved Skjern Å - lige overfor Troldhedevej

    Instruktører: Per Jørgensen og Orla Bertram-Nielsen

    Pris: 250 kr. plus fiskekort

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 5. august 2009.

     

    18. - 20. september: Natfluefiskekursus efter havørred ved Karup Å        Kurset lægger vægt på fluefiskeriet efter havørred i aften-, morgen- og nattetimerne og henvender sig til såvel begynderen som den noget erfarne. Kurset veksler mellem teori og praksis. Du kommer igennem emner som: Fluevalg, affiskningsteknik, havørredens biologi og adfærd, vandpleje, grejtilpasning/valg, fluebinding, kasteteknik samt en masse fiskehistorier.  

    Kursets instruktører har forskellige tilgange til fluefiskeriet i åen, så du er sikret en bred viden omkring emnet. På dette tidspunkt af året, er der mange havørreder i åen, så chancerne for fangst er virkelig gode.

    En materialepakke til fluebinding til minimum 300 kr. er inkluderet i kursusprisen.

    Tid: Fredag den 18. september - søndag den 20. september

    Sted: Pension Højbo, Karup Å

    Instruktører: Peter Rødsgaard Jensen, Daniel Brodersen, Finn Nielsen m.fl.

    Pris: 1300 kr.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 3. september 2009.

     

    19. september: Tohåndsfluekast i Odense - for begyndere    Tohåndsflue for begyndere. På dette kursus vil vi gå langsomt frem i forhold til grejsammensætning, kasteteknik - overhånds. Målet er at mestre et godt overhåndskast. Vi snuser også til sidst lidt til underhåndskastet, som er et godt og brugbart kast i mange sammenhænge. Kursisterne står selv for forplejning.

    Tid: Lørdag den 19. september, kl. 10 - 15.30

    Sted: Odense, Dalum Sportsfiskerforenings klubhus

    Instruktører: Ronni Lagoni Thomsen

    Pris: 100 kr.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 3. september 2009.

     

    27. september: Guidet kystfluetur til VestsjællandHar du hang til havørreder på flue på de vestsjællandske kyster, men kan ikke helt få det til at fungere - så er her løsningen. Tag med Danmarks Sportsfiskerforbunds dygtige instruktør, Mark vang Hansen, på en guidet kysttur med fluestangen, hvor du får uvurderlig viden om fiskepladser, hotspots og tilgangen til kystfluefiskeriet generelt. Og så bliver der selvfølgelig også tid til en masse fiskeri. Mark vil hele dagen bidrage med råd og vejledning.

    Tid: Søndag den 27. september, kl. 8-15

    Sted: Kysten på Vestsjælland

    Instruktør: Mark Vagn Hansen

    Pris: 150 kr.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest torsdag den 17. september 2009.

     

    11. oktober: Guidet kysttur på FynTag med fynboen Kent Andersen på en lærerig kysttur et sted på Fyn, hvor du lærer alt om fiskestrategi og hotspots. Kent er manden bag nogle af de mest kendte danske kystagn - blandt andet det berømte og berygtede Stripper-blink, som har utallige danske havørreder på samvittigheden.

    Tid: Søndag den 11. oktober, kl. 8-16

    Sted: De fynske kyster

    Instruktør: Kent Andersen

    Pris: 150 kr.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 1. oktober 2009.

     

    12. oktober: Guidet fiskeferie for alle unge - det traditionsrige juniorlederkursusDanmarks Sportsfiskerforbunds dygtige instruktører inviterer alle unge på en hel efterårsferie med fisketure, foredrag, kammeratskab og højt humør. Nærmere informationer følger i løbet af foråret.

     

    7. november: Geddefluefiskeri ved Viborg Geddeflue er ikke bare en sjov måde at narre én af søernes sømkasser på, det kan også være én af de mest effektive metoder. På dette kursus lærer du at affiske et geddevand med flue og du bliver indviet i den giftige svæveteknik. Flydering er ikke et must, men en klar fordel.

    Inden vi tager til søen og fisker gedder, binder vi en effektiv geddeflue i Viborg Sportsfiskerforenings lokaler, der ligger cirka 1 km fra fiskevandet.

    Tid: Lørdag den 7. november, kl. 9-17

    Sted: Viborg

    Instruktører: Jakob Madsen og Daniel Holm

    Pris: 150 kr.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 15. oktober 2009.

     

    15. november: Guidet kysttur til Isefjorden  Tag med instruktør Lars Juel Hansen på en spændende kysttur til Isefjorden. Lars fanger hvert år utallige kystørredder, så han kan helt sikkert gøre dig til en bedre kystfisker... På turen fortæller Lars Juel Hansen om de enkelte kystpladser, fiskestrategi og hot spots, men der bliver selvfølgelig også tid til en masse fiskeri. Lars står hele dagen til rådighed med råd og vejledning.

    Det er muligt at fiske både med spin og flue på turen. Vi mødes kl. 09.00 ved P-plads (Ringstedvej) ved motorvejs-afkørsel nr. 19, Holbæk Centrum, og kører samlet herfra.

    Tid: Søndag den 15. november, kl. 9-15

    Sted: Kurset afholdes ved Isefjorden alt efter vejr og fiskeri lige op til turen.

    Instruktører: Lars Juel Hansen

    Pris: 150 kr.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest torsdag den 5. november 2009.

     

    25. november: Fluebinding - geddefluer  Der er binding af effektive geddefluer på programmet. Nærmere info følger.

    Tid: Kl. 19-21

    Sted: Gasværket (Brabrand Lystfiskerforening)

    Instruktør: Daniel Holm

    Pris: Tilkommer senere.

    Tilmelding: kb@sportsfiskerforbundet.dkler 76 22 70 72 - senest den 18. november 2009.