For første gang i 50 år er Storåens største og vigtigste tilløb, Råsted Lilleå, igen et rent vandløb med fri passage. Det skyldes først og fremmest, at en række små dambrug, som tidligere forurenede åen og bremsede fiskenes vandringer, nu er nedlagt og erstattet med tre store moderne dambrug, hvor hovedparten af produktionsvandet recirkuleres.