Unormalt fede og deforme torsk er af det norske Fiskeridirektorat fanget i Storfjorden ved Troms i det nordlige Norge.
Fangsten skete ved et særligt arrangeret fiskeri - efter at områdets lokale erhversvfiskere har rapporteret om "monstertorsk". I første omgang valgte Fiskeridirektoratet at holde billederne af de fangne monstertorsk hemmelige, hvilket skabte et vældigt postyr.
Fiskeridirektoratet har sendt prøver af torskene til DNA-test, blandt andet for at finde ud af om der er tale om undslupne fisk fra et havbrug. Men årsagen til torskenes mærkelige udseende er endnu ikke afklaret. Og direktoratet vil endnu ikke give noget bud på årsagen.
Kan hænge sammen med havbrug
Fra flere sider er der peget på en mulig sammenhæng med de mange havbrug i området - havbrug med både laks og torsk. I havbrug får fiskene en meget proteinrig føde, og desuden bliver de medicineret.
Havbrugene giver i det hele taget problemer for de vilde fisk. For et par år siden begyndte lokale erhversvfiskere at klage over, at de sej, de fangede i nærheden af havbrug, var unaturligt fede, og at de i øvrigt ikke smagte godt.
Disse sej holdt til i nærheden af havbrugene og levede af det foder, som burfiskene ikke fik fat i. Og denne kost gik tilsyneladende ud over kvaliteten.
Senest er der flere steder konstateret sej med lakselus. Normalt går denne snylter kun til angreb på laksefisk - laks og havørreder - men mængden af lus i de norske fjorde er åbenbart så stor, at lakselusene også kaster sig over andre fiskearter.
|
09.02.2012 - 08:25
|
10.02.2012 - 09:45
|
06.02.2012 - 10:57
|
10.02.2012 - 07:30
|
|
12.02.2012 - 08:10
|
10.02.2012 - 16:00
|
05.02.2012 - 23:25
|
08.02.2012 - 08:40
|
|
08.02.2012 - 08:10
|
12.02.2012 - 08:00
|
04.02.2012 - 08:10
|
10.02.2012 - 11:00
|