Mere om

Fiskevande

Sø og mose

Lokaliteter

Thorsø

Denne artikel

Mink bed sig fast i kvindes ben

Publiceret den 20.08.2010 - 09:31

Ifølge kilder på Aqua befinder der sig i øjeblikket omkring 100.000 mink i naturen.To gange har mink, der er sluppet ud i naturen og nu lever som vilde mink, bidt mennesker i Thorsø ved Silkeborg. Først gik det i lørdags ud over en 12-årig pige, skriver Midtjyllands Avis.

Senere på dagen fik Sanne Anette Hammer noget af et chok, da hun sad med benene i vandet ved Thorsø i Virklund. Sanne fortæller om hændelsen:

- Lige pludselig kunne jeg mærke noget, der bed mig ret kraftigt, og jeg trak benene op, og så hang der et dyr fast i mit ben.

- Jeg kan leve med såret og chokket, men det værste er, at jeg er blevet bange for at bruge søen. Jeg har været vant til at bade om morgenen, inden jeg tog på arbejde, men det har jeg overhovedet ikke lyst til nu, siger Sanne Anette Hammer til Midtjyllands Avis.

Folk fra ferskvandscenteret Aqua i Silkeborg forsøger nu at fange de vilde mink i Thorsø ved at sætte en minkfælde op i sivene.

For fire år siden vurderede Skov- og Naturstyrelsen, at der var omkring 80.000 mink i naturen.

Nu er tallet snarere på 100.000 ifølge kilder på Aqua, Silkeborg.

Minkene er kommet ud i naturen dels ved at aktivister har lukket mange mink ud fra farme, og dels har de vilde mink formeret sig i naturen. Kilderne på Aqua mener nu at antallet af mink har nået et maksimum. Naturen har kun føde nok til omkring 100.000 mink, for kommer der flere mink til vil det betyde, at de begynder at konkurrere om føden, hvilket vil medføre, at de svageste vil dø. Men 100.000 mink er alt for mange, da hver mink spiser mellem 400 og 500 gram kød om dagen. Hvilket svarer til de vilde mink fortærer 50 tons kød dagligt, her skal man lige huske på at hovedføden er fisk