Flere og flere fisk fra sydligere have dukker op i danske farvande. Erhvervsfisker Ole Nielsen, Ristinge på Sydlangeland, gjorde forleden store øjne, da han røgtede sit bundgarn ud for Ristinge Klint. I bundgarnet sad en lille tunfisk. Den blev senere vejet til 1,5 kilo og målt til 54 cm.
Tunfisken var af arten Atlantisk Bonito eller Rygstribet Pelamide. På latin hedder den Sarda Sarda. Som det ene navn siger, er det en tunfisk-art, der normalt holder til i Atlanterhavet. Den kan blive op til 90 cm lang. Bonito findes også i en Stillehavs-udgave.
Tunen fra Ristinge var sikkert med i en større flok, der i efteråret rundede Skagen. Sidst i september fangede en Skagen-fisker flere tun i sit bundgarn, og svenske lystfiskere fik tun på krogen. Inspireret af disse fangster tog Jesper Larsen fra Nordsjælland på trollingfiskeri syd for Gøteborg i begyndelsen af oktober, og det lykkedes ham at fange tre bonitoer med en belastet wobler. De vejede alle omkring halvandet kilo per styk - akkurat som de bonitoer, erhvervsfiskeren fra Skagen fangede.
De kæmpe-tun, der særligt i årene efter anden verdenskrig blev fanget ved Sjællands Odde og i Øresund er af en anden art end bonitoerne. Det var blåfinnede tun - der kan veje op til 700 kilo. Eller rettere: Kunne veje. I dag er den blåfinnede tun truet af udryddelse på grund af overfiskeri.
|
17.05.2012 - 09:43
|
23.05.2012 - 07:38
|
22.05.2012 - 08:03
|
22.05.2012 - 07:29
|
|
17.05.2012 - 09:05
|
21.05.2012 - 08:01
|
18.05.2012 - 08:38
|
18.05.2012 - 08:57
|
|
21.05.2012 - 07:51
|
22.05.2012 - 07:18
|
23.05.2012 - 07:10
|
17.05.2012 - 09:18
|