Det regnfulde vejr har for alvor sat gang i Viborg-Sportsfiskerforenings fine fiskevande, beretter formand Jørgen Buch.
I Fiskbæk Å er der fanget flere flotte regnbuer på to-tre kilo samt en del mindre havørreder, og Jordbro Å og Skals Å giver ligeledes pænt med fisk. Ved Skals Å har vor gode kollega fra Fiskeavisen, Poul Jeppesen, der er både flittig og skrap med sin spinnestang, fanget en smuk, nygået havørred på 5,5 kilo.