Udskift trekrogen med en enkeltkrog. Så kort kan opskriften på Danmarks Sportsfiskerforbunds testfiskeri efter gydemodne torsk, som fandt sted på Øresund i januar og februar 2009, beskrives. Formålet var at undersøge, om brug af enkeltkrog kan mindske risikoen for at fejlkroge fiskene. Hypotesen var, at enkeltkrogens færre spidser ville betyde, at færre torsk ville blive ramt i kroppen samtidig med, at de hugvillige torsk i ligeså høj grad ville blive kroget i munden som med trekrogen. Det, der i teorien lød som en rimelig hypotese, skulle vise sig at være skudt helt forbi.

Enkeltkrog er ikke løsningen 
På forhånd var den største bekymring, at der ville blive fanget for få fisk, eller at resultaterne var så mudrede, at det ikke var muligt at konkludere noget som helst. Heldigvis gik det ikke sådan. Resultatet var helt entydigt – men det levede ikke op til hypotesen om færre fejlkrogede torsk på enkeltkrogen. Tværtimod. Det viste sig nemlig, at enkeltkrogen i bunden var meget dårlig til at kroge torskene, og at enkeltkrogen desuden fejlkrogede en usædvanlig stor andel af de landede torsk.

Resultaterne betyder, at der selvfølgelig ikke er nogen grund til at anbefale brugen af enkeltkrog nederst på pirken. Men som testfiskeriet også viser, så bør der gøres noget.

Etisk problem 
Mindst 60 % af torskene blev fejlkroget, og det antal mener Danmarks Sportsfiskerforbund er for højt.

- Eksperter fra DTU har konkluderet, at fiskeriet efter de gydemodne torsk i Øresund ikke er en trussel mod bestanden, og så længe det er tilfældet, er vinterens bulefiskeri biologisk forsvarligt, udtaler Verner W. Hansen, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund. – Men vi vurderer også, at de mange fejlkrogninger er et etisk problem. Der findes næppe ret mange sportsfiskere, som ikke hellere vil kroge en fisk i munden end i siden. Det er derfor vigtigt, at der findes en metode, som kan reducere andelen af fejlkrogninger, uden at chancen for at kroge en torsk i munden bliver væsentligt mindre, siger Verner W. Hansen.

Testfiskeri i 2010 
Testfiskeriet fortsætter derfor i 2010, og her skal flere mulige løsninger vurderes og afprøves. Der bliver først og fremmest fokuseret på at reducere andelen af fisk, der fejlkroges i ryggen, idet hele 74 % af alle de fejlkrogede torsk var kroget der. Derfor testes følgende to metoder:

• Fiskeri, hvor trekrogen i bunden har en slags grødebeskytter monteret, som i princippet gør fejlkrogning i ryggen umulig.
• Fiskeri med et rig, hvor der ikke er en krog i bunden af pirken, men hvor der sidder et par ophængere oppe ad linen eller et par såkaldte assisthooks i den øverste springring.

Vigtig ressource som skal bevares 
At der bør gøres noget, er Verner W. Hansen ikke i tvivl om. – Fiskeriet i Øresund er en unik rekreativ ressource, som rigtig mange lystfiskere nyder godt af. Det er meget vigtigt, at der også fremover kan fiskes efter torsk i det storkøbenhavnske område, så vi fortsætter selvfølgelig forsøget på at finde en metode, som kan gøre fiskeriet mere etisk forsvarligt. Verner W. Hansen pointerer, at det også har vejet tungt, at alle de involverede fiskere, hvoraf en del ikke er medlemmer af forbundet, har vist stor entusiasme og imødekommenhed. – Vi er godt klar over, at ikke alle mener, at der bør røres ved fiskeriet på Øresund. Alle deltagerne i projektet har foretaget det valg, at de vil hjælpe os med at finde en løsning, og det har vi stor respekt for. Vi skylder dem at fortsætte, indtil vi har nået et brugbart resultat.

Klik her og download torskerapporten (3 MB)

 

 

Bilag	Størrelse
Torskerapport.doc	2.58 MB