Det var en klar og frostkold morgenstund i starten af december, da folk fra Holstebro og Herning Kommune i fællesskab satte gummibåden i Fuglkær Å ved Fuglsang Bro for at finde ud af, om der var fisk i den nyrestaurerede å ved hjælp af elfiskeri.
Sådan starter Søren Brandt fra teknik og Miljøafdelingen i Herning Kommune en stemningsrapport fra elfiskeri i den øvre del af den nyrestaurerede Råsted Lilleå. Han fortsætter:
Efter mange prøvelser med væltede træer og blåfrosne fingre kom de første havørreder til syne. De var kun ca. 60 cm. lange, men rigtig fine. Herefter så vi store mængder af bækørreder, strømskaller og stallinger.
Efter et stykke tid så vi den første mørke skygge af en stor fisk, der hastigt nærmede sig båden – det var den første laks, der med sine smukke farver tog pusten fra os alle.
Lige inden vi gik i land for at holde middagspause fik vi dog turens højdepunkt, da en rigtig stor laks næsten var ved at kæntre båden og dens besætning - men vi fik den da fanget i nettet.
Herefter blev den bedøvede fisk yderst forsigtigt båret på land og målt i en speciel målevugge, fotograferet og nænsomt sat tilbage i det iskolde vand. Den flotte hanlaks målte 112 cm. og havde en anslået vægt på 10-12 kg.
I solens sidste stråler nåede vi til Nymølle Dambrug i Holstebro efter en begivenhedsrig dag. Båden blev trukket på land og vi kunne gøre status over en kølig pilsner:
Det blev til 40 laks af begge køn, 10 havørreder, flere hundrede bækørreder - samt en halt svane, skriver Søren Brandt
|
09.02.2012 - 08:05
|
09.02.2012 - 08:25
|
09.02.2012 - 07:55
|
05.02.2012 - 23:25
|
|
11.02.2012 - 07:55
|
10.02.2012 - 07:55
|
08.02.2012 - 08:40
|
06.02.2012 - 07:00
|
|
10.02.2012 - 07:30
|
08.02.2012 - 08:25
|
07.02.2012 - 10:08
|
08.02.2012 - 08:10
|