I de seneste måneder er så sjældne fisk som havbrasen og klumpfisk drevet i land eller fanget i garn i Øresund. Det beretter Øresundsakvariet og Marinbiologisk Laboratorium i Helsingør, der har modtaget indrapporteringer om disse fisk.
I starten af januar blev der i toggergarn således fanget en havbrasen ved Helsingborg. Og en uge før fik Øresundsakvariet indleveret en død havbrasen på 1,8 kilo og 57 centimeter, der var drevet i land ved Højstrup, Nord for Helsingør.
I december og januar er der ligeledes drevet en mængde mindre klumpfisk i land, blandt andet i Øresund. Men hvorfor dukker de sjældne fisk op her i den kolde tid?
- Fænomenet med de døde og ilanddrevne sjældne fisk er set før og er en naturlig følge af, at havtemperaturen, grundet den længerevarende kulde, kommer til at ligge på mellem 0-6 grader både i overfladen og i bunden af havet.
- Mange af de såkaldte sjældne fisk, som vi får ind i Øresund og danske farvande i efteråret, er varmeelskende i en sådan grad, at hvis de gribes eller bliver fanget i koldt vand, lider de stille og roligt kuldedøden. De er simpelthen ikke tilpasset til et liv under cirka 6 grader, udtaler Jens P. Jeppesen, marinbiolog og akvariechef på Øresundsakvariet.
Fænomenet med de mange ilandrevne fisk er i genstand for meget undren, når folk finder disse tit mærkværdige og fremmedartede fisk i vandkanten. Men mere interessant er det, at der er en tendens til, at der for hvert år bliver flere og flere indrapporteringer, som måske kunne tyde på, at arterne bliver mere almindelige forekommende i danske farvande måske grundet den højere havtemperatur.
At mange af de ”nye” fiskearter er ekstremt velsmagende er jo heller ikke en ulempe. Havbrasen er en virkelig delikatesse at få på bordet. Den kan godt virke en smule uhyggelig, når man ser den første gang, men tag ikke fejl, den er en rigtig lækker spise, fortæller Jens P. Jeppesen.
Den sidst ankomne havbrasen blev indleveret af Marina Pagh, som fandt den under en gåtur ved Højstrup, og dette eksemplar vil blive udstillet i Øresundsakvariets udstillingsfryser i forbindelse med vinterferien.
|
10.02.2012 - 11:00
|
08.02.2012 - 07:55
|
10.02.2012 - 07:30
|
09.02.2012 - 08:05
|
|
12.02.2012 - 08:25
|
04.02.2012 - 08:10
|
10.02.2012 - 07:55
|
08.02.2012 - 08:25
|
|
10.02.2012 - 10:34
|
11.02.2012 - 08:12
|
11.02.2012 - 07:55
|
04.02.2012 - 08:29
|