Båd på Fussing Sø

Publiceret den 23.07.2009 - 22:25

Som medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund kan du fiske fra båd på Fussing Sø mellem Randers og Viborg for kun 100 kroner pr. dag.


Ikke medlemmer - i ledtog med et medlem - kan fiske for 200 kr. Fussing Sø er et godt gedde- og aborrevand. Desuden kan du fiske knuder og ål. Fiskesæsonen i søen er fra 1. maj til 31. oktober.


Det er også muligt for personer med fysisk begrænsning, at anvende el-motor under sejlads på søen. Tilladelsen fra Skov- og Naturstyrelsen gælder alene i tilfælde, hvor alder, sygdom eller handicap hindrer normal sejlads i robåd. Det bemærkes, at forbundet ikke stiller el-motor til rådighed.


Du bestiller båden og får nærmere oplysninger om tilbudet ved at ringe til Danmarks Sportsfiskerforbund på tlf. 75 82 06 99.

Rabat: 
100 kr