Kongressen vedtager visionsplaner – dog med et ekstra ”ben”

Publiceret den 28.03.2010 - 10:30

 Efter at forbundsformand, Verner W. Hansen, havde præsenteret oplægget til en ny visionsplan for Danmarks Sportsfiskerforbund og en efterfølgende debat, godkendte kongressen visionsplanen – dog med det forbehold, at der tilføjes et fjerde ”ben” til de tre andre, oplægget bestod af.


Udover de fiskeripolitiske, og de miljøpolitiske samt de fritidspolitiske visioner (Se vedlagte Powerpoint præsentation nedenfor under bilag), vedtog kongressen således at tilføje et indsatsområde, med den foreløbige titel: Det organisatoriske ”ben”.

Kongressen vedtog, at der arbejdes videre med alle fire visionsplaner.

Kongressen vedtog ligeledes de tre strategiplaner.

(Se vedlagte Powerpoint præsentation nedenfor under bilag - kan du ikke se dokumentet, kan du frit downloade Powerpoint Viewer - klik her)


 

Her kan du se et lille udpluk af debatten om visionsplanerne:

Jens Selmer Andersen: Inføj passus om, at der må/skal sættes fisk ud, indtil målet med selvreproducerende vandløb.  Det er farligt at skrive i visionen, at vandløb ikke skal vedligeholdes – det er en katastrofe for nogle vandløb i hvert fald i Nordjylland. Og så mangler et fjerde ben om foreningerne.

 

Hans E. Nielsen, Horsens og Omegns Sportsfiskerforening: Fokuser mere på, at der altså findes andet end laksefiskeri i Dannmark.

 

Preben Nielsen, Sønderjysk Sportsfiskerforening: Da man stadig udsætter havørreder flere steder i Danmark, burde man også – lige som det gælder for laksen – indføre kvoter på havørreder.

 

Steffen Toft Jensen: Når vi snakker om at skabe bæredygtighed, bør vi skrive, at det ikke bare skal gælde for ”vandløb der udpeges som biotoper for laksefisk”, men for alle vandløb.

 

Jesper Thykjær, Korsør Lystfiskerforening: Jeg mener, at bækørreden skal fredes helt.   

 

Lars Aarø, Odder : Er der koncensus omkring en totalfredning af ålen…

 

Niels Risak, Vejle Sportsfiskerforening: Der skal sættes fokus på foreningerne i den fritidspolitiske del af ”visions-trebenet”, da forbundet er sammenslutning af foreninger. Skal træde de bonede gulve i fiskeri- og miljøpolitik, men forbundet skal også være noget for foreningerne.

 

Lars Kielsgaard, Langå Sportsfiskerforening: Vigtigt at bevare troværdigheden og sætte miljøet højst, så kommuner respekterer vores måde at fiske på.

 

Kim Hermann, Sportsfiskerforeningen Als: Mangler et fjerde ben om forbundets rolle som vores ”fagforening”.

 

 

 

BilagStørrelse
Præsent af Visionsplaner_final.pptx283.68 kB
Præsent af Strategiplaner_final.pptx158.2 kB

Kommentarer

Tak

For rettelsen...

Sportsfiskerforening Åbenra

Kim Hermann??????????????????????

Har Sportsfiskerforeningen Als nu overtager Åbenrå Sportsfiskerforening, siden Åbenrå har fået ny formand?