Kongres 2012: Bestyrelsens mundtlige beretning

Publiceret den 17.03.2012 - 13:49

Herunder kan du læse et sammendrag af forbundsbestyrelsens mundtlige beretning, der blev fremlagt af Verner W. Hansen, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, ved kongressens åbning lørdag den 17. marts kl. 11.00. Læs den skriftlige beretning.

Randzoner
Her i begyndelsen af februar har fødevareministeren sendt et lovforslag i høring, der handler om to væsentlige ændringer af den lov om 10 meter brede dyrkningsfri randzoner langs vandløb og søer, der blev vedtaget sidste år.

Det drejer sig for det første om, at undtagelsesbestemmelsen om, at der må dyrkes energiafgrøder på randzonerne bliver fjernet. For det andet, at offentligheden få adgang til randzonerne efter samme regler, som gælder for alle andre udyrkede arealer i henhold til Naturbeskyttelsesloven.

 

Det er to ændringer, som vi fra Danmarks Sportsfiskerforbund sammen med Friluftsrådet og en række andre grønne organisationer selv har opfordret fødevareministeren til at tage initiativ til, så det hilser vi naturligvis meget velkomment.

Tilplantning af de danske ådale med 6-7 meter pilekrat ville simpelthen være en katastrofe såvel naturmæssigt og landskabsmæssigt som i forhold til at kunne færdes langs vandløb og søer. Samtidig er det et helt rimeligt krav, at offentligheden får adgang til den natur, som skabes for skatteyderbetalte naturinvesteringer. Det er et synspunkt som ifølge meningsmålinger også deles af et markant flertal på 60 pct. af den danske befolkning.

Fødevareministerens lovforslag møder til gengæld voldsom modstand fra landbruget og landbrugets organisationer. De betragter randzoneloven og fødevareministerens ændringsforslag som ekspropriation og kræver reel erstatning for jorden i stedet for den løbende kompensation, der er lagt op til i loven. Såvel protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug og landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer har således bebudet retssager.

I Danmarks Sportsfiskerforbund har vi faktisk stor forståelse for landbrugets synspunkter i denne sag. Vi skal ikke gøre os kloge på komplicerede juridiske spørgsmål om grundloven og ekspropriation. Men vi synes det ville være helt rimeligt og yderst fornuftigt, hvis samfundet overtog randzonerne langs de 25.000 km vandløb mod fuld erstatning. Med de aktuelle jordpriser ville det vel koste 6-7 milliarder kroner svarende til mindre end et enkelt års landbrugsstøtte.

Å-dalene tilbage til naturen
I virkeligheden vil det blot være begyndelsen på en udvikling, som man under alle omstændigheder bliver nødt til at tage fat på i de kommende år for at sikre, at Danmark kan leve op til miljømålene i Vandrammedirektivet og Habitatsdirektivet, samt for at stoppe tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. I den forbindelse vil det bl.a. være nødvendigt at give å-dalene tilbage til naturen.

Det er yderligere blevet aktualiseret af klimaændringerne og de hyppigere voldsomme nedbørshændelser, der i de seneste år har medført omfattende oversvømmelser. Det har skabt et voldsomt pres på kommunerne fra både landbruget og politikere med henblik på, at vende tilbage til tidligere tiders hårdhændede og ødelæggende vandløbsvedligeholdelse.

Men problemet er altså ikke vandløbene og deres vandafledning. Tværtimod. Tidligere tiders hårdhændede vandløbsvedligeholdelse og opgravning af vandløb er netop en af de væsentlige årsager til, at mange af de danske vandløb fortsat ikke kan leve op til miljømålene om god økologisk tilstand. Det er derfor fuldstændig hovedløst, hvis man nu starter forfra med den slags vandløbsmassakrer. Det vil samtidig være i direkte strid med EU’s Vandrammedirektiv, der fastslår, at miljøtilstanden ikke må forringes.

Oversvømmelserne af landbrugsarealer er derimod bl.a. en konsekvens af, at landbruget i de senere år har opdyrket alle de lavtliggende jorder, og de har aldrig været dyrkningssikre. Derfor var det da også disse arealer, der tidligere var braklagte. Dertil kommer at dræning har medført, at engarealerne mange steder har sat sig med helt op til 1-2 meter, og at mange lavninger på de højere jorder, som tidligere tilbageholdt vandet, er drænet væk.

Den langsigtede og holdbare løsninger vil derfor i stedet være, at disse marginale jorde tages ud af drift. Det vil desuden gavne miljøet, fordi de uopdyrkede arealer vil optage kvælstofoverskud fra de dyrkede arealer, og det vil samtidig skabe mere sammenhængende natur. Konkret betyder det, at omkring 200.000 ha landbrugsjord på lavtliggende arealer i ådalene skal tages ud af drift.

Det skal naturligvis ske med fuld erstatning til landbruget. Det er en løsning, som vi tror, at der også kan opnås enighed om med landbrugets organisationer. Fra forbundets side forventer vi, at dette tema kommer til at udgøre et væsentligt element i det arbejde, som nu går i gang i den Natur- og Landbrugskommission, som regeringen netop har nedsat. Der er tale om en ekspertkommission, men det fremgår af kommissoriet, at kommissionen skal sikre en åben og inddragende proces om kommissionens arbejde og med en seriøs inddragelse af interessenterne. Vi ser fra forbundets side frem til, at indgå aktivt i denne proces.

Dambrugsbekendtgørelsen
Også på en anden front er der nu rigtig godt nyt for naturen og de vilde fiskebestande i de danske vandløb.

I begyndelsen af februar har miljøministeren udstedt en ny dambrugsbekendtgørelse, der er den lovgivningsmæssige udmøntning af de anbefalinger, der blev afgivet af Akvakulturudvalget i 2010. Dambrugsområdet har jo i rigtig mange år været en af forbundets hede kamppladser. I de seneste år har vi imidlertid oplevet en voksende erkendelse i erhvervet af, at det ikke længere er holdbart at producere fisk på naturens og miljøets bekostning.

Derfor var det også nærmest en historisk begivenhed, da Akvakulturudvalget i 2010 i enighed kom med en række anbefalinger, der både tilgodeser akvakulturerhvervets ønsker om vækst og de grønne organisationers ønske om, at reducere dambrugenes belastninger af natur og vandmiljø. Med den nye dambrugsbekendtgørelse bliver der i fremtiden renere vand og flere vilde fisk i danske vandløb. I den forbindelse vil det ikke mindst får meget stor positiv betydning for de vilde fiskebestande, at vandløbene igen får deres naturlige løb tilbage uden dambrugenes opstemninger.

Det er simpelthen noget af det bedste, der er sket for naturen i mange år. Danmarks Sportsfiskerforbund vil i den forbindelse gerne kvittere for, at miljøministeren og miljøstyrelsens folk i så høj grad har imødekommet både akvakulturerhvervets og interesseorganisationernes synspunkter med hensyn til at sikre en naturmæssig bæredygtig udvikling af akvakulturerhvervet.

Danmarks Sportsfiskerforbund ser nu frem til, at kommunerne bruger de værktøjer, de har fået, når de danske ferskvandsdambrug skal godkendes og reguleres. Der vil naturligvis være en vis overgangsperiode inden dambrugsbekendtgørelsen slår helt igennem, men et godt bud vil være, at samtlige dambrugsopstemninger er væk fra vandløbene inden for en 5-10 år.

Uambitiøse vandplaner
Til gengæld er vi i forbundet bestemt ikke imponerede over de vandplaner, der med 2 års forsinkelse og en truende retssag ved EU-domstolen langt om længe blev vedtaget i slutningen af 2011. De danske vandplaner er beskæmmende uambitiøse, og Danmark har efterhånden placeret sig som et af de mest fodslæbende EU-lande med hensyn til gennemførelsen af Vandrammedirektivet.

Det er simpelthen ikke godt nok at reducere kvælstofbelastningen med kun 9.000 ton om året, når der er brug for en reduktion på 31.000 ton. Det er heller ikke godt nok, at planerne kun omfatter 5.200 km vandløb, når der er 60.000 km vandløb i Danmark og kun godt 12.000 km er i god tilstand.

Men vi respekterer, at det på grund af det hidtidige smøleri og lave ambitionsniveau i arbejdet med vandplanerne ikke har været muligt for den nye miljøminister at nå nogle mere ambitiøse mål i den tid, der er tilbage planperioden frem mod 2015.

Vi har i den forbindelse med tilfredshed noteret os, at miljøministeren ikke selv er tilfreds med planerne, og at regeringen har lovet en plan for en fuldstændig gennemførelse af Vandrammedirektivet. Miljøministerens udmelding gør os i det mindste en smule fortrøstningsfulde. Det vil vi selvfølgelig holde ministeren fast på, så der allerede nu blive sat gang i arbejdet i forhold til den næste planperiode.

Forbundet vil i den forbindelse bl.a. insistere på, at fiskefaunaen fremover skal indgå i miljømålene, hvilket jo faktisk er et af de krav i vandrammedirektivet, som slet ikke er opfyldt med de foreliggende planer. Der er endvidere et meget påtrængende behov for, at der allerede nu afsættes væsentlig flere ressourcer til hele overvågningen af natur- og miljøtilstanden i vandløb, søer og kystområder.

Denne overvågningsindsats er i de senere år efter amternes nedlæggelse blevet kraftigt beskåret med det resultat, at den faglige viden om udviklingen i natur- og miljøtilstanden bliver ringere og ringere.

Nedprioriteringen af overvågningsindsatsen er naturligvis meget hensigtsmæssig, hvis den politiske strategi er, at natur- og vandmiljøindsatsen skal holdes på et så lavt ambitionsniveau som muligt. I så fald er manglende viden og indsigt i naturens og vandmiljøets sande tilstand jo yderst bekvem.

Men hvis miljøministeren og den nye regering imidlertid virkelig har et højt ambitionsniveau i forhold til natur- og vandmiljøindsatsen, så vil det være en meget væsentlig forudsætning, at hele overvågningsindsatsen nu får et markant løft.

Slip Gudenåen og Storåen fri
Og så må tiden altså nu være inde til, at vi får skabt fri passage ved de naturødelæggende vandkraftværkers spærringer i to af Danmarks største og mest værdifulde vandløbssystemer, nemlig Gudenåsystemet og Storåsystemet.

I forbindelse med Folketingets behandling af den seneste forlængelseslov vedrørende Tangeværket i 2007 indgik det helt klart i forudsætningerne, at der midtvejs i forlængelsesperioden frem til 2014, når vandplanerne foreligger, skal tages stilling til en løsning af passageproblemerne.

Det er altså lige nu. Og det vil vi naturligvis holde miljøministeren og Folketingets partier fast på, selvom man åbenbart igen igen igen forsøger at sende det hele til hjørnespark ved at holde spærringerne ved vandkraftværkerne ude af vandplanerne. Vi har i den forbindelse med tilfredshed noteret, at kommunerne i Gudenåkomitéen i deres høringssvar til vandplanerne også har tilkendegivet, at der er behov for en afklaring nu.

I forhold til Holstebro Vandkraftværk viser en dugfrisk undersøgelse fra DTU Aqua at under 10 % af laksene klarer sig forbi vandkraftværket. Samtidig konstateres det i undersøgelsen, at der er behov for fri passage og gydemuligheder i hele Storå-systemet, hvis Storålaksen i fremtiden skal kunne klare sig uden udsætninger.

Løsningen ligger lige til højrebenet. Luk vandkraftværket og giv Storåen sit gamle løb tilbage. Danmarks Sportsfiskerforbund fik i efteråret 2010 – i samarbejde med blandt andet Sammenslutningen Ved Storå og Dansk Laksefond – Rambøll til at udarbejde en skitse til genetablering af Storåens frie løb ved Holstebro Vandkraftværk.

Det mundede ud i et velbeskrevet projekt, der kun vil koste cirka 14 millioner kroner, og som vil genskabe meget store naturværdier i hele Storåsystemet. Samtidig vil denne løsning bidrage til at reducere risikoen for oversvømmelser i Holstebro by ved ekstreme nedbørssituationer, hvor Holstebro hører til de ti mest udsatte byer i Danmark.

Lige nu er situationen faktisk den, at vandkraftværket har stået stille siden efteråret på grund af generatornedbrud. Skal værket i drift igen, vil det koste i omegnen af 3-5 millioner, - altså op mod en tredjedel af udgiften til en genetablering af Storåens frie løb. Det vil jo være fuldstændig hovedløst at investere et større millionbeløb i at holde liv i et vandkraftværk, der under alle omstændigheder skal afvikles i løbet af de kommende år, og som er fuldstændig ødelæggende for fiskebestandene og naturforholdene i hele Storåsystemet.

Samtidig har man i Holstebro kommunes naturpolitik en flot målsætning om, at kommunen vil arbejde for, at laksen igen skal springe i Storåen. Og nu ligger løsningen altså som sagt lige til højrebenet. På trods af dette er kommunen gået i gang med at undersøge et projekt, der skal lede Storåen udenom vandkraftsøen. Det vil være en både dyrere og dårligere løsning end den autentiske naturgenopretning.

Når man alligevel arbejder på en sådan discountløsning, skyldes det et lokalpolitisk ønske om, at bevare den kunstige vandkraftsø uden større naturmæssig værdi på bekostning af en autentisk naturgenopretning, der vil genskabe store naturmæssige og rekreative værdier i hele Storåsystemet. Det er et nedslående eksempel på, hvordan snævre lokalpolitiske interesser vejer tungere end naturhensyn.

Laksebekendtgørelserne
Når vi nu er ved laksene, så har vi lige fået de nye bekendtgørelser, der i de næste 2 år regulerer laksefiskeriet i de vestjyske vandløb. Hvis der er noget der kan bringe lystfiskeres gemytter i kog, så er det laksefiskeri. Og arbejdet med de nye lakseregler har da også givet anledning til en ret så livlig debat blandt lystfiskerne.

Forbundet har i hele processen haft et rigtig godt samarbejde med såvel sammenslutningerne ved laksevandløbene som DTU Aqua og NaturErhvervstyrelsen. Det er forbundets vurdering, at vi med de nye bekendtgørelser har fået et regelsæt, der på et seriøst og fagligt velbegrundet grundlag sikrer et bæredygtigt fiskeri, og vi kan med tilfredshed konstatere, at vores høringssvar er blevet imødekommet.

En umiddelbar gevinst for lystfiskerne ved de nye lakseregler er udsigten til en forøgelse af kvoterne. I den forbindelse er det jo så heldigt, at vi har Anders Koed her i dag. Så vi kan måske lokke Anders til at løfte sløret for, hvordan kvoterne bliver i år. 

Nu venter vi så på, at ændringerne i fiskeriloven, der præciserer reglerne for sammenslutninger og kvotetildelinger, bliver færdigbehandlet i Folketinget. Men også her kan vi med tilfredshed konstatere, at vores høringssvar er blevet positivt modtaget, og at der ved førstebehandlingen af lovforslaget var bred opbakning fra næsten alle Folketingets partier.

Med de nye lakseregler og med foreningernes enormt store frivillige fiskeplejearbejde har lystfiskerne ydet deres bidrag til at hjælpe de sårbare laksebestande på fode igen. Nu må de relevante myndigheder tage sagen lige så alvorligt som lystfiskerne og gennemføre de nødvendige forbedringer i vandløbene, hvor dårlige miljøforhold og masser af opstemninger ødelægger laksens og alle andre fiskearters muligheder for at opnå bæredygtige bestande. Og så skal der altså gøres noget effektivt i forhold til de problemer, som garnfiskeriet skaber i de vestjyske fjorde og i Vadehavet.

I forbindelse med den stærke fokusering på laks er vi i forbundet meget opmærksomme på, at det også er vigtigt at fokusere på andre fiskearter og andet fiskeri i laksevandløbene. Det gælder bl.a. tilbagegangen i bestandene af havørred, bækørred og stalling. Det er problemstillinger, som der allerede laves undersøgelser på, og som vil blive omtalt i en artikel i næste nummer af Sportsfiskeren, som er et laksetemanummer.

Nogle foreninger har i den forbindelse rejst kritik af, at de nye lakseregler betyder, at fiskesæsonen for stalling og bækørred dermed også bliver forkortet. Set i lyset af de to arters aktuelle pressede situation og stallingens fredning, giver det faktisk god mening at forkorte sæsonen i en periode.

Men vi er i forbundet af den overbevisning, at fiskesæsonens længde på et tidspunkt skal revurderes, når vi har noget mere viden om årsagerne til bækørredens og stallingens tilbagegang. Der bør i den forbindelse kunne formuleres fornuftige regler, der gør det muligt at udøve et skånsomt sportsfiskeri efter eksempelvis stallingen, selv i laksens fredningsperiode. Risikoen for bifangst kan jo relativt let gøres meget lille.

Fiskepleje og vandløbsrestaureringer
Med Finansloven for 2012 får naturgenopretning og restaurering af de danske vandløb et meget betydeligt løft. Der afsættes således i de næste 2 år 66 mio. kroner om året til vandløbsrestaureringer, altså i alt 132 mio. kroner. Fiskeplejen bidrager i den forbindelse med 10 mio. kroner om året, altså i alt 20 mio. kroner, der er finansieret via en prisstigning på lystfiskertegnet og fritidsfiskertegnet. Den resterende del på 112 mio. kroner finansieres af miljøministeriet og fiskeriudviklingsmidler fra EU.

Vi havde i den forbindelse i efteråret en rigtig god og konstruktiv dialog med fødevareminister Mette Gjerskov og Fødevareministeriet om, hvordan vi kunne finde frem til en fælles model for Fiskeplejens bidrag. Og vi er rigtig glade for, at det i fællesskab er lykkedes at finde en løsning, hvor vi både skaffer nye penge til en forstærket vandløbsindsats og samtidig kan opretholde den nuværende Fiskepleje på et uændret niveau.

Den markant forstærkede indsats med hensyn til af naturgenopretning og restaurering af vores vandløb er helt på linje med visionerne for vores fiskeplejeindsats, hvor udsætninger af fisk jo kun er symptombehandling. Den helt afgørende forudsætning for at få genskabt bæredygtige selvreproducerende fiskebestande i vandløbene er en genskabelse af optimale naturmæssige forhold. Det er således også et bærende grundlag for Danmarks Sportsfiskerforbunds Fiskeripolitiske Visionsplan 2018, som forbundets kongres vedtog i 2010.

Aftalen med fødevareministeren om Fiskeplejens medfinansiering af vandløbsindsatsen indebærer samtidig nogle andre væsentlige fordele. Det indebærer for det første, at vi får indflydelse på grundlaget for de vandløbsprojekter, der skal gennemføres. For det andet at det er hensynet til at skabe optimale forhold for fiskebestandene, der bliver et afgørende grundlag for vandløbsprojekterne. Dette er særlig vigtigt, idet fiskefaunaen jo ikke indgår i miljømålene i de danske vandplaner.

Forvaltningen af det rekreative fiskeri
Samlet set kan vi med tilfredshed konstatere, at der i øjeblikket sker rigtig mange ting, der bringer os et stort skridt nærmere mod visionerne i de ambitiøse Natur- og miljøpolitiske samt Fiskeripolitiske visionsplaner, der blev vedtaget på forbundets kongres i 2010.

Men der er fortsat en lang række væsentlige begrænsende faktorer, som der skal tages fat på. Det gælder eksempelvis:

  • Den utilstrækkelige kontrol med piratfiskeriet i de danske fjorde og langs de danske kyster
  • Bierhversfiskeriet i eksempelvis Odense Fjord og andre fjorde
  • Garnfiskeriet i de vestjyske fjorde og i Vadehavet
  • Garnfiskeriet i flaskehalsområder som eksempelvis Karebæksminde Fjord, Præstø Fjord og Norsminde
  • Erhvervsfiskeriet og andet redskabsfiskeri i de danske søer
  • Ødelæggelse af de marine biotoper ved fiskeri med bundskrabende redskaber

Disse faktorer og en række andre faktorer er ikke alene ødelæggende for en bæredygtig forvaltning af fiskebestandene. De er også ødelæggende for de store rekreative og samfundsøkonomiske værdier, der er knyttet til en bæredygtig forvaltning af lystfiskeriet og fritidsfiskeriet og for det store potentiale, som fortsat udvikling af det rekreative fiskeri rummer.

Det er således af afgørende betydning, at hele reguleringen og kontrollen med fiskeriet hviler på et bæredygtigt grundlag. Udover fiskeriloven hviler den gældende regulering på en lang række bekendtgørelser mv. som er udstedt gennem en lang årrække, og som typisk tages op til revision enkeltvis med jævne mellemrum.

Der er imidlertid ikke i nyere tid foretaget en mere overordnet og samlet gennemgang og vurdering af hele forvaltningen af det rekreative fiskeri. Danmarks Sportsfiskerforbund har derfor nu sammen med Dansk Amatørfiskerforening og Ferskvandfiskeriforeningen sendt fødevareministeren et forslag om at nedsætte et udvalg vedrørende den fremtidige forvaltning af det rekreative fiskeri.

Udvalget skal

  1. bidrage med en overordnet vision og langsigtede målsætninger for, hvordan det rekreative fiskeri kan udvikles på et bæredygtigt grundlag
  2. foretage en overordnet og samlet gennemgang af hele forvaltningen, reguleringen og kontrollen af det rekreative fiskeri med henblik på at identificere mangler i forvaltningsgrundlaget, som begrænser mulighederne for en bæredygtig udvikling af fiskebestandene og af fiskeriets rekreative og økonomiske potentiale
  3. samt på baggrund af denne analyse at komme med forslag til forbedringer af reguleringen og kontrollen af fiskeriet

Vi har tidligere drøftet behovet for et sådant udvalgsarbejde med fødevareministeren så nu håber vi, at forslaget bliver positivt modtaget.

Kommunikation og markedsføring
På de indre linjer kan vi glæde os over, at vi efter et par turbulente år med store IT-problemer, der har været en voldsom belastning for både forbundets sekretariat og foreningernes kasserere og bestyrelser, langt om længe har både et medlemssystem og et kasserersystem, der fungerer. Det betyder, at vi nu kan sætte turbo på udviklingen af vores hjemmeside, der har ligget underdrejet på grund af de andre IT-projekter. Hele hjemmesiden vil i løbet af det næste halve år blive redesignet så den kommer til at indeholde al den information og de funktionaliteter, der mangler i dag.

Sideløbende bliver der hele tiden arbejdet på at styrke forbundets kommunikation og markedsføring, både internt i forhold til foreninger og medlemmer og eksternt i forhold til medier, myndigheder, politikere og andre interessenter. Det kommer bl.a. til udtryk ved et højt informationsniveau i forbundets nyhedsbreve og i et stigende antal pressemeddelelser, som efterhånden har givet os mere og mere gennemslagskraft i medierne.

Medlemsmagasinet Sportsfiskeren er fortsat af central betydning i forbundets kommunikation og markedsføring, men også her gælder det, at bladet fortsat skal udvikle sig. I har i den forbindelse forhåbentlig bemærket, at de seneste numre af Sportsfiskeren har ændret karakter, så det organisatoriske og det politiske stof har fået en større vægt i forhold til magasinstoffet. Det er den linje forbundsbestyrelsen har vurderet at bladet skal udvikle sig efter fremover.

Samtidig afspejler det, at vi givetvis på alle områder skal blive langt bedre til at synliggøre og markedsføre såvel Danmarks Sportsfiskerforbund og forbundets arbejde som forbundets foreninger. I den forbindelse er der en agitationspakke på vej til foreningerne, som foreninger kan bruge til at understøtte deres arbejde med at hverve nye medlemmer. Agitationspakken er lavet i samarbejde med en fokusgruppe, som en række foreninger har deltaget i den forløbne kongresperiode.

Så har I forhåbentlig bemærket, at I sammen med jeres kongresmateriale har fået det seneste nummer af Fisk & Fri. Det skyldes ikke kun, at magasinet indeholder en glimrende leder og en rigtig god artikel med baggrund i den kritik, der på det seneste har været rettet mod forbundet på diverse debatter på nettet. Det skyldes derimod, at vi her for nylig har indgået en samarbejdsaftale med Fisk & Fri.

Aftalen indebærer, at Fisk & Fri får en annonceside i Sportsfiskeren, hvor de kan markedsføre deres magasin, mens vi til gengæld får en annonceside i Fisk & Fri, hvor vi kan markedsføre forbundet og forbundets foreninger. Tilsvarende bytter vi bannerannoncer på de respektive hjemmesider.

Derudover vil Fisk & Fri løbende bringe journalistiske artikler om forbundet og forbundets arbejde. Endelig vil Fisk & Fri tilbyde en rabat på 100 koner på et årsabonnement til alle medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund. Aftalen er foreløbig indgået for et år.

Organisatoriske udfordringer
En klog mand har engang sagt, at det nærmest er naturstridigt at organisere lystfiskere. Lystfiskere er individualister med et meget stort ego. De kan ikke blive enige om noget som helst og bryder sig bestemt slet ikke om at optræde i flok.

På trods af dette så var der i 1926 en skomager i Skjern – Hans Bache – der gjorde det umulige, - nemlig at få dannet Dansk Sportsfiskerforening, der senere i 1938 blev til Danmarks Sportsfiskerforbund. Det har til gengæld været af helt afgørende betydning for, at vi i dag har et helt unikt grundlag for at dyrke lystfiskeri i Danmark. Og et stærkt forbund vil fortsat være af helt afgørende betydning for, at vi også i fremtiden har et helt unikt grundlag for at dyrke lystfiskeri.

På forbundets seneste kongres i 2010 vedtog kongressen tre ambitiøse visionsplaner for forbundets natur- og miljøpolitiske, fiskeripolitiske og fritidspolitiske arbejde frem mod 2020. Det vil være en afgørende forudsætning for at realisere disse visionsplaner, at vi fortsat har et stærkt og dynamisk forbund, der også kan matche de organisatoriske udfordringer, som forbundet og de lokale sportsfiskerforeninger står over for i de kommende år.

Et afgørende spørgsmål i den forbindelse vil være, hvordan Danmarks Sportsfiskerforbund skal udvikle sig i fremtiden, hvis vi vil tiltrække alle grupper af sportsfiskere. Det gælder ikke mindst i forhold til, hvordan vi i fællesskab styrker forbundets medlemsgrundlag. Forbundsbestyrelsen har i den forbindelse en vision om 150.000 medlemmer i 2020.

Et højt ambitionsniveau, javel. Mange vil måske sige et urealistisk højt ambitionsniveau. Men overliggeren for visioner skal altså ligge højt. Så må der naturligvis opstilles nogle konkrete delmål, der bringer os frem mod visionen. Og potentialet er kæmpestort. Næppe tidligere har der været så mange danskere, der dyrker lystfiskeri i de danske vandløb, søer, kyster og havområder. Med baggrund i Fødevareministeriets socioøkonomiske undersøgelse fra 2010 kan det således anslås, at mindst 400– 500.000 danskere jævnligt er ude med stang og snøre for at fange fisk og gode naturoplevelser.

Samtidig har Danmarks Sportsfiskerforbund i forbundets snart 75 årige virke næppe tidligere haft så stor indflydelse på forvaltningen af natur, miljø og fiskebestande, som forbundet har i disse år. Og aldrig tidligere har forbundet brugt så mange ressourcer på kommunikation vedrørende forbundets arbejde via Sportsfiskeren, www.sportsfiskeren.dk, nyhedsbreve og pressemeddelelser.

På trods af det kæmpestore medlemspotentiale og de positive resultater af forbundets arbejde, må vi imidlertid konstatere, at det ikke har resulteret i en medlemsmæssig fremgang. Tværtimod. Medlemstallet har de seneste 7-8 år været faldende, så det nu er under 25.000. Det skyldes både, at foreningerne har mistet medlemmer, ikke mindst ungdomsmedlemmer, og at forbundet har mistet såvel foreninger som individuelle medlemmer.

Forbundet og forbundets foreninger står derfor overfor nogle store, fælles udfordringer med hensyn til, hvordan vi får vendt denne udvikling. Danmarks Sportsfiskerforbund er som bekendt et forbund af foreninger, hvor foreningerne har den afgørende indflydelse på forbundets udvikling. Ansvaret for forbundets udvikling, så forbundet i højere grad kan matche medlemmernes krav og forventninger til en moderne interesseorganisation, der bredt varetager alle grupper af sportsfiskeres interesser, er derfor en fælles sag.

Efter forbundsbestyrelsens opfattelse er det vigtigt, at foreningerne også fremover udgør rygraden i forbundet. Men det forudsætter til gengæld, at foreningerne og ikke mindst deres bestyrelser deler den opfattelse, og at de derfor har den nødvendige loyalitet i forhold til forbundet. Det handler altså ikke om os i foreningen og dem i forbundet. Det handler om os!

De fleste forbundsforeninger er heldigvis meget trofaste og loyale i forhold til forbundet, men der er desværre også en tendens til, at der kan være meget kort vej fra utilfredshed med forbundets arbejde til trusler om udmeldelse. Det er således karakteristisk, at initiativet til udmeldelse af foreninger typisk kommer fra bestyrelserne. I de tilfælde, hvor foreningsmedlemmer stiller forslag om udmeldelse af forbundet, men hvor bestyrelsen bakker op om forbundsmedlemskabet, så bliver forslagene sjældent vedtaget.

Det er naturligvis helt fair at være kritisk og utilfreds med forbundets arbejde, og alle kan naturligvis ikke være enige om alt. Men svaret er ikke udmeldelse. Svaret er, at man må arbejde på at ændre de forhold, man er utilfreds med, og det er der jo rigtig gode muligheder for. Danmarks Sportsfiskerforbund er faktisk en meget flad organisation, hvor det netop er foreningerne, der har den direkte og afgørende indflydelse.

En anden tendens i tiden, som vi både i forbundet og i foreningerne er oppe imod, handler om, at især de yngre generationer har en holdning om, at de vil have frit valg på alle hylder. Deres tilgang er what’s in it for me. Det matcher ikke altid særlig godt med den struktur vi har i forbundet og i foreningerne. Det fører bl.a. i øjeblikket til et opbrud i foreningsstrukturen på Sjælland, hvor tre foreninger – Ringsted, Sorø og Ishøj – desværre nu har valgt at melde sig ud af forbundet. Samtidig er der imidlertid dannet to nye foreninger i Sorø og Ishøj for de medlemmer, der fortsat ønsker at være medlemmer af forbundet.

Det er en model, som vi i forvejen kender fra Farum og Søborg, men som nu ser ud til at brede sig. Det er naturligvis meget positivt, at vi på den måde fastholder de medlemmer, der fortsat gerne vil være en del af forbundet og støtte forbundets arbejde. Det kan vi kun glæde os over. Bagsiden af medaljen er imidlertid, at det kan få betydelige negative virkninger for medlemsudviklingen, hvis den form for opsplitning af foreninger bliver udbredt uden at vi forholder os offensivt til udviklingen.

Det kan på sigt svække både forbundet og foreningerne og er helt grundlæggende en ændring af forbundets medlemsstruktur. Formålet med opsplitningen af foreningerne er således, at medlemmerne skal have frit valg med hensyn til, om de vil være medlemmer af forbundet eller ej.

Dermed ændres forbundsmedlemskabet sig reelt fra et foreningsmedlemskab til et individuelt medlemskab. Samtidig bliver det vanskeligt at sikre en klar adskillelse, så den del af en forening, der står udenfor forbundet, ikke trækker på forbundets ydelser.

Det er som nævnt efter forbundsbestyrelsens opfattelse vigtigt, at foreningerne også fremover udgør rygraden i forbundet. Derfor skal vi fortsat styrke foreningernes medlemsgrundlag og støtte op om foreningernes arbejde for at rekruttere medlemmer og udvikle foreningsarbejdet. Men hvis vi skal styrke forbundets medlemsgrundlag, så bliver vi samtidig nødt til at satse på, at få flere foreninger ind i forbundet og flere direkte medlemmer.

Det er endvidere forbundsbestyrelsens opfattelse, at hvis vi vil tiltrække alle grupper af sportsfiskere, så bliver vi også nødt til at finde en form for organisering på tværs af forbund og foreninger i forhold til det enkelte medlems særlige fiskeinteresser, eksempelvis fluefiskeri, havfiskeri, medefiskeri, kystfiskeri, trolling mv. Det vil i høj grad kunne bidrage til, at forbundet i langt højere grad end nu kommer til at afspejle den bredde og mangfoldighed, der kendetegner lystfiskeriet.

Forbundsbestyrelsen ser frem til, at vi i workshoppen senere på kongressen får mulighed for at tage fat på disse organisatoriske udfordringer sammen med jer.

Sportsfiskeriets Hus
På landsdelsmøderne sidste forår præsenterede vi vores byggeprojekt, og vi havde på det tidspunkt en forventning om, at Sportsfiskeriets Hus ville stå færdigt nu. Efter at vi havde indhentet tilbud fra en række entreprenører og adskillige forhandlinger måtte vi imidlertid konstatere, at projektet ikke kunne holdes inden for den maksimale pris på 7.5 mio. kroner, som vi har fastsat for projektet.

Herefter er projektet blevet ændret, og vi var også nået frem til en entreprenør, der kunne bygge til den fastsatte pris. Planen var så, at byggeriet skulle være gået i gang her i foråret. I mellemtiden har vi gennem længere tid haft forhandlinger med Lokale- og Anlægsfonden om støtte til byggeriet.

Lokale- og Anlægsfonden har nu vist seriøs interesse for eventuelt at støtte projektet. De har imidlertid en række ønsker om ændringer i projektet med henblik på, at naturformidlings- og aktivitetsdelen, som er det, de lægger vægt på, bliver et mere centralt omdrejningspunkt i projektet. Det betyder, at byggestart nu er udskudt til efteråret.

Afslutning
Som afslutning på beretningen vil jeg gerne rette en stor og varm tak til forbundets foreninger samt de mange medlemmer, der udfører et stort og aktivt arbejde for forbundet som udvalgsmedlemmer, miljøkoordinatorer, forbundsinstruktører og i en lang række andre sammenhænge.

Jeg vil også rette en varm tak for et godt samarbejde med de politikere, myndigheder og organisationer, vi løbende er i kontakt med.

En særlig tak for et rigtig godt og konstruktivt samarbejde med Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen og DTU-Aqua.

Også en særlig tak for et rigtig godt samarbejde med Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Laksefond og de andre grønne organisationer.

Sidst, men ikke mindst vil jeg rette en meget, meget stor og varm tak til vores superengagerede og dygtige medarbejdere i forbundets sekretariat.

I er forbundets vigtigste ressource, der i alle sammenhænge og nærmest i døgndrift yder en helt fantastisk indsats, som vi ikke kan takke jer nok for.

Og så er I rigtig gode til at fastholde en god balance mellem bøvl og begejstring.

På den måde bidrager I virkelig til, at det er sjovt at arbejde i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Forbundsbestyrelsen ser frem til en god, livlig og konstruktiv debat.

 

 

Kommentarer

DSF og gudenåen.

Allerførst tak for muligheden for at kommentere på formandens beretning, det er et positiv tiltag som DSF fortjener ros for.

Jeg savner imidlertid en klar holdning til løsningen ved tangeværket fra DSF. Vil DSF aktivt støtte et omløbsstyg som skitseret af  COWI for snart mange år siden,-eller er forbundets holdning stadigvæk at tange sø skal fjernes,-som bekendt er der jo vedtaget et forsøgsprojekt for udvinding af energi fra søen til fjernvarme.

Jeg tror det er vigtigt at DSF klart giver udtryk for holdningen til et omløbsstryg,-det er vigtigt for at kunne påvirke politikerne til at finde en løsning NU,- og ikke igen igen igen udskyde løsningen. For at lægge maximalt  pres på vore politikere for denne gang at finde en løsning er det vigtigt at DSF har en klar holdning til problemet,-det fremgår desværre ikke klart af formandens beretning.

Vagn Madsen.

 

Danmarks Sportsfiskerforbunds holdning

Tak for din kommentar til til beretningen, hvor du efterlyser Danmarks Sportsfiskerforbunds holdning til en løsning af passageproblemerne ved Tangeværket.

Danmarks Sportsfiskerforbund er grundlæggende af den opfattelse, at den optimale løsning ud fra et naturmæssigt synspunkt vil være en fjernelse af opstemningen og Tange Sø, således at Gudenåens oprindelige naturlige forløb genetableres. Det vil være en autentisk naturgenopretning, der vil tilføre store naturkvaliteter til hele Gudenåsystemet. Det vil samtidig være den løsning, der med 100 pct. sikkerhed lever op til kravene i Vandrammedirektivet.

Det er klart, at denne løsning støder på lokal modstand på helt samme måde, som det i 1918 mødte lokal modstand, da man eksproprierede 192 lodsejeres ejendomme, herunder 27 huse og gårde, og oversvømmede 625 ha. Lokalområdet vil miste en kunstig sø, men vil til gengæld få en naturrig ådal og et helt unikt vandløb, der med et meget stort fald vil give mindelser om en norsk elv. Samtidig vil det genskabe store naturmæssige værdier i hele Gudfenåsystemet, der er selve livsnerven i et naturområde på størrelse med Fyn.

Men vi er i Danmarks Sportsfiskerforbund naturligvis ikke politisk tonedøve, og vi har selvfølgelig også forståelse for, at beboerne i området omkring Tange Sø gerne vil bevare søen. Hvis man imidlertid af politiske grunde ønsker at bevare søen, så må det være et helt ufravigeligt krav, at der etableres en alternativ løsning, der er holdbar og bæredygtig.

Det forudsætter, at der etableres et langt omløbsstryg med hele Gudenåens vandføring udenom Tange Sø. En sådan løsning vil, udover at det ikke er en autentisk naturgenopretning, have den negative effekt, at den ikke skaber fri passage for vandrefiskene i forhold til Tange Å. Det må i givet fald nærmere vurderes, hvilke muligheder der vil være for at løse denne problemstilling.

I forhold til Tange Sø vil en eventuel negativ effekt ved et langt omsløbsstryg være yderst begrænset. Det skal i den forbindelse understreges, at de eventuelle negative effekter er en del af den pris, man kommer til at betale for at vælge en løsning, hvor Tange Sø bevares i stedet for at vælge den autentiske naturgenopretning.

Danmarks Sportsfiskerforbunds holdning er således, at vi vil gå efter den optimale løsning, - altså en genetablering af den oprindelige Gudenå - hvis det overhovedet er politisk muligt, men at det ikke er et ultimativt krav, hvis det ikke kan gennemføres politisk. I givet fald må vi leve med en løsning med et langt omløbsstryg, der i så fald er det næstbedste.

Derimod vil vi under ingen omstændigheder acceptere et kort omløbsstryg. Et kort omløbsstryg kan på ingen som helst måde kan betragtes som en holdbar og bæredygtig løsning. Uanset at en sådan løsning eventuelt kunne forbedre vandrefiskenes opgangsmuligheder, så ville det ikke løse det helt afgørende problem, nemlig at 80-90 pct. af lakse- og ørredsmolt og 50-60 pct. af ålene ikke vil overleve en vandring gennem Tange Sø. Dette er veldokumenteret gennem en lang række undersøgelser, herunder også de fiskeundersøgelser, som Gudenåcentralen selv har fået udført.

Verner W. Hansen
Forbundsformand

Formandens beretning

Kære Henning

Havørred Sjælland er meget vigtig for Danmarks Sportsfiskerforbund. Ovenstående er blot et resume af den muntlige beretning  fremlagt i hovedpunker, og projektet har en udførlig omtale i den skriftlige beretning.

I forbindelse med fremlæggelsen af den mundtlige beretning, pointerede han, at projektet har meget høj prioritet.

Hvis du er medlem, kan du læse den skriftlige beretning på hjemmesiden. Hvis du gerne vil vide mere om vores arbejde med Havørred Sjælland, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Med venlig hilsen

Kaare/Danmarks Sportsfiskerforbnd

Formsandens beretning

Hmm ikke at det undre mig ...men ikke et eneste ord om "Havørred sjælland" nå nej det ville jo også være noget helt nyt .....og det er jo ikke det forbundet just er kendt for

Flere nyheder

23.07.2014 - 09:41
17.07.2014 - 09:58
22.07.2014 - 10:45
18.07.2014 - 10:23
22.07.2014 - 10:40
17.07.2014 - 10:17
18.07.2014 - 09:58
22.07.2014 - 10:56
21.07.2014 - 10:59
17.07.2014 - 10:07
18.07.2014 - 11:30
23.07.2014 - 09:34