Da Kolding Sportsfiskerforening afholdt generalforsamling den 11. marts havde bestyrelsen fremsat to væsentlige forslag, men da debatten omkring de første trak meget langt ud, måtte man af hensyn til Munkensdam Gymnasium lukketid åbningstid udskyde debatten om det andet forslag til en anden gang.
1) Køb af nedlagt dambrug
Det første af disse var køb af det nedlagte Pælebro Dambrug i Vester Nebel Å. Kolding Kommune har indgået aftale med ejeren om afvikling af dambruget med henblik på fjernelse af dambrugets opstemning i Vester Nebel Å. Kommunen har afsat midler til reetablering af arealet, herunder udgravning af en del af de gamle damme til en sø på op til 4000 kvm. Dambrugeren er indstillet på at sælge, og Kolding Kommune har forslået et samarbejdsprojekt med Kolding Sportsfiskerforening, som forudsætter, at foreningen køber størstedelen af arealet, så man også kunne få fiskeret i ca. 500 meter af Vester Nebel Å ligesom foreningen kunne blive ejer af en sø, der kunne være et stort aktiv for juniorafdelingen.
Det forslag blev IKKE vedtaget efter en meget lang debat, der trak så meget ud, at man blev nødt til at udskyde debat og afstemning om bestyrelsens andet forslag:
2) Nye mindste og maksimumsmål for gedder i Harte Dons Søerne
Mindstemålet på gedder i Harte Dons Søerne ændres fra de nuværende 70 cm til 60 cm, ligesom der fastsættes en maksimumsmål på 90 cm. Gedder under mindstemålet og gedder over maksimumsmålet skal skånsomt og hurtigst muligt genudsættes.
Begrundelsen for forslaget var, at det vil være i foreningens interesse af skabe optimale vilkår for et godt fiskeri efter rovfisk i søerne. Biologiske studier viser, at de største hungedder avler stærkere og bedre afkom en de mindre.
Næstformanden Torben Lindholst regner med, at bestyrelsen vil genfremlægge det sidste forslag til næste års generalforsamling.
Formand Verner W. Hansen blev genvalgt ligesom bestyrelsesmedlemmerne Thomas Maigaard, Tommy K. Jensen og Carsten Carstensen. Ny kasserer for KSF blev Jacob Vistesen.
|
06.02.2012 - 16:29
|
07.02.2012 - 10:08
|
10.02.2012 - 07:30
|
07.02.2012 - 10:08
|
|
04.02.2012 - 08:29
|
08.02.2012 - 08:40
|
05.02.2012 - 23:25
|
08.02.2012 - 08:25
|
|
09.02.2012 - 07:55
|
11.02.2012 - 07:55
|
07.02.2012 - 10:09
|
10.02.2012 - 16:00
|