INVITATION TIL NYE OG TIDLIGERE DELTAGERE PÅ VOR HAVFISKE FESTIVAL
ROSKILDE SPORTSFISKERKLUBS 46. HAVFISKE FESTIVAL PÅ ØRESUND.
Så er vi på vej ind i et nyt år, og du indbydes hermed til at deltage i vor havfiske festival den 21. marts 2010. Skulle du have en ven/-inde, der gerne vil med til denne åbne konkurrence, er der plads til flere navne på den vedlagte tilmeldingsblanket.
Konkurrencen er en del af Ambassadeur Cup´en, dvs. havfiske festivalen er af de konkurrencer i år 2010, hvor resultaterne er tællende for at blive blandt de 10, der udtages som Danmarks repræsentanter til Europamesterskabet i havfiskeri.
Til konkurrencen vil der være pengepræmier til de første tre: 3000 kr. til vinderen, 2000 kr. til nr. 2 og 1000 kr. til nr. 3 samt guld-, sølv- og broncemedaljer, vandrepokaler og præmier fra den sædvanligvis flotte præmierække, der endnu ikke er fastlagt, men præmiernes samlede værdi i år 2009 var ca. 40.000 kr. Ca. hver fjerde deltager vil befinde sig i præmierækken. Derudover er der ekstrapræmier.
Der trækkes lod om pladserne ombord, og ved halvtid skiftes side. Vi respekterer ønsker om en bestemt båd og ønsker om at komme på samme båd. Det skal blot meddeles ved tilmeldingen. Skriv gerne flere både på i prioritetsrækkefølge, for hvis en ønsket båd er fyldt op, kommer du med på en af de øvrige, hvor der er plads. Der fiskes efter pointsystem med 2 point pr. fisk og 1 point pr. 100 gr. Reglerne vil blive tilsendt sammen med bekræftelsen på din tilmelding i første uge af marts 2010, sammen med den endelige præmieliste.
DATO/STED SØNDAG DEN 21. MARTS 2010 - HELSINGØR
INDSKRIVNING: FRA KL. 06.15
SEJLTID: FRA KL. 08.00 TIL KL. 15.00
INDVEJNING: FRA KL. 15.15
PRÆMIEUDDELING: CA. KL. 16.30
DELTAGENDE BÅDE: HANNE-BERIT, HAVSTRYGEREN, HAVLIT, SVÆRD OG NADIA.
PRIS PR. DELTAGER: 450,- kr.
Bådledere deltager ikke i fiskeriet, men vil udelukkende være til rådighed for vore deltagere, bl.a. med hensyn til godkendelse af udstyr og fangst, så tvivlstilfælde kan afgøres på stedet.
Tilmelding foregår ved fremsendelse af vedlagte tilmeldingsblanket i udfyldt stand samt vedlagt check på deltagergebyret eller fremsendelse af tilmeldingsblanket samt indbetaling af gebyret på giro 634-4631, husk at notere navn (ved netbankbetaling, brug kortkode 01). Tilmeldingerne noteres i den rækkefølge betalingen er modtaget. Af hensyn til planlægningen bedes tilmeldinger sendt i god tid og senest den 15. februar 2010. I tilfælde af overtegning tilbagesendes det indbetalte deltagergebyr.
NB: Husk at medbringe dit fisketegn. Har du ikke løst fisketegn bedes du afkrydse, om vi skal sørge for et fisketegn til den dag. (HUSK AT MEDSENDE KR. 35,- EKSTRA). Fisketegn er obligatorisk i Danmark for personer mellem 18 og 65 år. Yderligere oplysninger fås hos Per Barklund 51 23 40 26 (hverdage 18-20)
VEL MØDT TIL EN GOD DAG PÅ ØRESUND.
| Bilag | Størrelse |
|---|---|
| loomis-ForceLite-GLX.jpg | 12.57 kB |