Vi mødes ved Dalum lystfiskerforenings klubhus, Mejerivej 3 5260 Odense S, kl. 8.30 og turen slutter officielt ved vandet kl 16.00, men du må selvfølgelig gerne fortsætte fiskeriet.
Vi besøger en eller flere fynske kystpladser alt efter vind og vejr. Om du er fluefisker eller spinnefisker er ligemeget, vi skal nok finde pladser, som alle kan få gavn af. Turen er især for dem som gerne vil lære noget om standpladser, tricks og ideer om kystfiskeri.
Så smør en god madpakke og fyld thermokanden godt op, så skal vi nok hjælpe dig med at fange en frisk, fynsk forårskystørred.
Der er plads til 12 på kurset, og det afvikles først ved minimum 5 tilmeldte.
Tilmelding sker til Klaus Balleby - se nedenfor. Oplys venligst navn, e-mail, mobilnummer og medlemsnummer ved tilmelding.
Instruktører: Christian Eriksen og Viggo Ross Nielsen
Mødested: Mejerivej 3, 5260 Odense S, kl 8.30
Medbring: Grej til kystfiskeri spin eller flue, det er lige meget.