Juniorfiskere fra foreninger i Frederikshavn, Brønderslev, Hjørring og Trend mødtes forleden til tredje runde af NM 2011: De Nordjyske Mesterskaber for juniorhold, med forbundsbestyrelsesmedlem og ildsjæl Jørgen Jacobsen som tovholder.
Fiskeriet foregik ved Dvergetved Søpark vest for Frederikshavn, hvor de unge mennesker oplevede et knagende godt fiskeri efter små spejlkarper, som har formeret sig uhæmmet i de spændende P&T-søer. Sidste års mestre, gutterne fra Frederikshavn, fangede 125 karper og 7 fine rudskaller, og de fører dermed igen årets konkurrence inden sidste runde i starten af oktober.
Brønderslev-, Trend- og Hjørring-juniorerne besatte de følgende pladser, og de fangede henholdsvis 63, 109 og 89 karper. Dagens største karpe var 53 centimeter, og langt de fleste fisk blev medet på majs. Hele fangsten blev efter fiskeriet flyttet til en ny fiskesø i parken.
I konkurrencen indgik desuden en lang række skriftlige spørgsmål samt en dyst i præcisionskast og træk med spinnegrej.
|
18.05.2012 - 09:30
|
18.05.2012 - 09:09
|
21.05.2012 - 07:51
|
16.05.2012 - 07:24
|
|
17.05.2012 - 09:18
|
21.05.2012 - 08:01
|
18.05.2012 - 08:38
|
17.05.2012 - 09:05
|
|
15.05.2012 - 17:02
|
17.05.2012 - 09:11
|
22.05.2012 - 07:29
|
22.05.2012 - 08:03
|