En del åer har svært ved at komme sig efter den lange isvinter og det kølige forår. Jeg bor et fluekast fra Simested Å og følger den dag for dag - og den hidtidige sæson har været påfaldende anderledes end de foregående år.

I 2009 var den første (af tre) grødeslåninger overstået midt i juni. I år er der først ved at komme gang i grødevæksten nu, mest som pindsvineknop og vandstjerne. Det medfører i øvrigt, at åen er mere grumset end vanligt, fordi den manglende grøde ikke filtrerer vandet for humus-partikler.

- Hele vinteren holdt en flok svaner til i åen, hvor de græssede bunden så langt halsen rakte og det er min formodning, at det er hovedgrunden til, at grøden er "forsinket".
Samtidig er det påfaldende, at bestanden af vandsnegle stort set er væk - mon ikke de er blevet ædt sammen med "salaten"?

Andre arter er øjensynligt sluppet mere nådigt gennem vinteren. Der var f.eks. majfluer til tiden og i gennemsnitligt omfang (jeg ser stadig dagligt enkelte individer lette fra vandet) og der ser ud til at være mange vårfluer på vej.

Der er til gengæld tyndet kraftigt ud i de lokale isfugle og måske mere bekymrende: Antallet af et og to års ørredunger synes foruroligende lavt - nok under halvdelen af sidste års bestand - ligesom der er langt mellem bækørreder op til 30-35 cm. - Den umiddelbare årsag er i mine øjne de mange skarver, der holdt til i åen vinteren over, men det er selvsagt en subjektiv vurdering.
Derimod ligger det fast, at vinterens og forårets nedbør har været langt under gennemsnittet, ikke mindst her i den nordlige del af landet. Mange åer har derfor en ualmindelig lav vandføring, hvilket næppe fremmer havørredopgangen den kommende tid.

- Men havørredfiskere er per definition optimister - De kommende måneder (og år) vil vise, om det er berettiget.