Isvinteren har sammen med den mindre nedbør forsinket grødevæksten og medført at vandstanden er lav i mange nordjyske vandløb. Til gengæld er der flere steder blevet skyllet fine strømrender med grusbund frem til efterårets gydning. Man kan åbenbart ikke få det hele.
Status er dog at grøden flere steder er ved at være fremme igen. Det har betydet at den første grødeskæring flere steder er udskudt. På følgende link kan man hver fredag se i hvilke vandløb der er planlagt grødeskæring i den kommende uge:
http://www.aalborgkommune.dk/erhverv/miljoe-og-natur/vandloeb/sider/aktu...
En der har sin daglige gang i de nordjyske vandløb er biolog Lars Nørgaard Bach fra Aalborg Kommune. Nogle af de iagttagelser Lars har gjort ved vandløbene i Aalborg Kommune efter den lange vinter er summeret op her:
3 måneder med sne og is har sat sit tydelige præg på vandløbene i Nordjylland. I stort set alle vandløbene i Aalborg Kommune er der i år betydeligt lavere grødedækning og -tæthed. Pindsvineknoppen, som er meget dominerende, har tydeligvis haft det svært, men det har andre grødearter som vandstjerne, vandaks og vandranunkel desværre også.
En del af forklaringen skal nok findes i at rigtig mange vandløb var frosset til i en længere periode end ellers. Nedbøren faldt som sne så afstrømningen til vandløbene var minimal. Det har betydet at vandstanden og vandføringen er lav. Under isen løb vandet fortsat og i takt med at isen smeltede og afstrømningen blev større blev vandløbsbunden sandsynligvis spulet mere eller mindre ren og planter med rødder revet op. Mange steder ligner det næsten, at vandløbene er blevet renset op. Det er selvfølgeligt ærgerligt at grøden er væk. Til gengæld er der flere steder fremkommet fine strømrender med grusbund.
Flere vandløbsstrækninger der pga. deres faldforhold eller tilførsel af kildevand har været isfri har haft besøg af svaner og andre fugle, der har fourageret på grøden. Med til historien om den aktuelt lave grødetæthed i vandløbene hører, at det har været et relativt koldt forår, ringe nedbør og lav lys gennemtrængning på grund af isen. De specielle forhold medfører at behovet for vandløbsvedligeholdelse / grødeskæring i år er reduceret eller i hvert fald er udsat.
|
10.02.2012 - 16:00
|
04.02.2012 - 07:53
|
04.02.2012 - 08:29
|
08.02.2012 - 08:25
|
|
08.02.2012 - 07:55
|
10.02.2012 - 11:00
|
09.02.2012 - 08:25
|
06.02.2012 - 07:00
|
|
07.02.2012 - 10:08
|
06.02.2012 - 10:57
|
11.02.2012 - 08:12
|
12.02.2012 - 08:00
|