Mere om

Fiskevande

Kyst

Denne artikel

Hold øje med fedtfinnen

Publiceret den 29.03.2011 - 09:20

 Fyns Laksefisk)Normalt er den lille fedtfinne mellem rygfinne og halefinne på en havørred ikke det en lystfisker kigger mest efter, når fangsten beundres. Men det er der al mulig grund til at gøre de kommende par år. Sidste år var de 40.000 smolt, som blev udsat i Syltemade Å vest for Svendborg, med afklippede fedtfinner. De fisk er efterhånden ved at være så store, at de passerer mindstemålet på 40 cm - og altså "lovligt bytte".

3.500 af udsætningsfiskene i Syltemade Å var desuden udstyret med små plasticmærker - de såkaldte Carlinmærker. Samtidig blev 2.000 udsætningsfisk i nordfynske Storåen også forsynet med plasticmærker. Indberetningerne om fangne fisk skulle gerne være med til at give et billede af, hvad der bliver af udsætningsfiskene - hvor langt de trækker omkring i havet, hvor store de bliver og hvor mange af dem der trækker op i vandløbene for at gyde.

Alle lystfiskere opfordres til at holde øje med om fangne fisk er uden fedtfinne og eventuelt også udstyret med det lille plasticmærke. Fangster skal indberettes til DTU Aqua, Charlottenlund Slot. Man skal indsende selve mærket (eller nummeret på det) samt oplysninger om fiskens vægt, længde og fangststed.

Også i år udsættes finneklippede smolt i Syltemade Å. Undersøgelsen foregår i et samarbejde mellem DTU Aqua, Havørred Fyn og Living North Sea.

De små havørreder er omkring 15 cm lange, når de udsættes. De fisk, der skal fedtfinne-klippes, bedøves inden. (Foto: Fyns Laksefisk)

Flere nyheder

24.07.2014 - 10:12
28.07.2014 - 07:45
29.07.2014 - 08:39
25.07.2014 - 10:18
25.07.2014 - 10:05
25.07.2014 - 09:58
23.07.2014 - 09:34
24.07.2014 - 11:59
24.07.2014 - 09:53
23.07.2014 - 09:41
28.07.2014 - 09:16
29.07.2014 - 08:48